46 / 386
Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden
43
andet godt Indfald eller morsom Anekdote og — man holdt
ingen Taler. Der blev vel ogsaa udbragt Skaaler, men disse
indlededes ikke paa hin pompøse, stundom for adskillige Ta
lere ikke lidet halsbrækkende Maade, men de lød saaiedes:
„Nu vil jeg udbringe en Skaal for Hr. Grosserer Hans Jensen
og hans Madame . . . . Nu maa vi drikke paa de unge Fo r
lovede, Jfr. Petersens og Hr. Christensens Velgaaende, det
gaa dem vel!“ Saa besvaredes det ined: „Og dette skal være
Jfr. Petersens og Hr. Christensens Skaal; og Skam for den,
som ikke, osv.“, og saa udbrød man i skingrende Hurraraab,
der lød langt ud i Gaden.
Men talte man kun lidet, det vil sige ved Skaalerne, — thi
iøvrigt var Munden godt paa Gang —, saa sang man desto
mere. I ethvert velindrettet Hus var der Sangbøger, og hvor
der ingen var, bleve de lejede til Festligheden. Der blev sunget
patriotiske Sange, som skildrede Danmarks Herlighed, saa
iedes som „Dannevang ved grønne B red“, „Danmark, Dan
mark, hellige Lyd, himmelske F ry d “, o. fl., men især var
det Rahbeks, Zedlitz’s, Abraliamsons, Oehlenschlågers og
mange andres Drikkeviser, der bleve sungne, og hvis Melodier
vare almindelig bekjendte. Det var Drikkevisernes Tid; der
var en lystig Sorgløshed i disse Sange; der var maaske ogsaa
en vis kynisk Livsanskuelse deri, men det Humor, hvormed
Digteren blæste ad alle Livets Trængsler, havde noget vel-
gjørende og forfriskende. Alle sang de Vinens Pris og lovpriste
dens Virkninger paa Gemyttet, og man skulde fristes til ai
tro, at denne Drikkevisernes Tid ogsaa paa en vis Maade var
Drikkelagenes, livor man endte under Bordet. Dette var dog
ingenlunde Tilfældet, i det mindste ikke i de selskabelige Sam
menkomster, jeg lier nærmest har for Øje. Vinen blev nok
meget besungen, men den blev kun lidet drukket ved slige
Selskaber, og overhoved var man aldeles ikke uinaadeholden
indenfor Familielivet. Den væsenligste Drik ved et Aftentrak
tement var Punsch, tillavet efter Schillers Becept i hans Vise
„Vier Elemente, innig gesellt“ : Rom, kogt Vand, Citron og
Sukker og, naar det kom højt, lidt Ivrydernelliker. Den blev
tillavet i en mægtig Bolle, i Reglen af kinesisk Porcelæn, og
saa kunde enhver øse saa meget, han vilde, og saa ofte, han
vilde, i sit Glas. Drikken, i større Kvantiteter, var jo nok
berusende, men da man saa temmelig var vant til den, gjorde
den ikke nogen betydelig Virkning. Denne viste sig i Keglen
kun i mere højrøstet Tale og Latter, i mere skingrende Sang
og i et mere støjende Væsen. Ogsaa Damerne fik deres til