47 / 386
44
Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden
børlige P a ri af Varerne, og Øjnene tindrede, og Kinderne blus
sede. Blev der saa foreslaaet en Panteleg, gik man gjerne
ind derpaa i Ilaab om, at sympathetiske Sjæle skulde møde
hinanden. Man „faldt i Brønden“, „gik polsk Tiggergang“,
„skriftede“ med den største Fornøjelse af Verden, og det
kunde ogsaa nok træffe sig, at Scenerne fra Holbergs „.Jule
stue“ gjentog sig. Uøg trak disse Traktementer sjældent langt
ud paa Natten. 1 Reglen skiltes man ved Midnat, og med
tungt Hoved, men med let Sind vandrede man hjemad, i den
Overbevisning at have moret sig ganske fortræffelig.
Til Vinterfornøjelserne hørte især Maskeraderne, en For
lystelse, som mange Aar forinden var meget i Brug her i
Kjøbenhavn, men i Begyndelsen blot ved Hoffet og i de for
nemmes Huse, og da kaldtes den „W irth scha ften '. Det var
en Art Karnevalslystighed, og tlen fandt nærmest Sted ved
Fastelavn. De offenlige Maskerader i Kjøbenhavn bleve nøk
egenlig indførte af Franskmanden Etienne Capion, som byg
gede Theatret i lille Grønnegade, og som for at oprejse sine
forfaldne Finanser og bøde paa det Tab, han led ved en farlig
Konkurrence med fremmede Gjøgfere, navnlig med den be-
kjendte stærke Mand J. E. v. Eckenberg, fik Tilladelse til al
give Assembleer og Maskerader, der kostede 21 Sk.
pro per
sona,
hvorfor der tillige opvartedes med The, Katfe, Chokolade
og Basetspil. Som det lader til, bragte disse Maskerader dog
ikke det forventede Udbytte, thi Capion maatte kort efter
absentere sig for Gjæltl. Flere af Skuespillerne, deriblandt
Ulsøé, benyttede imidlertid efter hans Bortgang Privilegiet, og
man har endnu en Bekjendtgjørelse om en „smuk og honnet
Assemblee“, som den 5te April 1723 Kl. 5 Eftermiddag skulde
gives paa Kømediehuset i lille, Grønnegade, undertegnet af
nævnte Ulsøe. Disse offenlige Maskerader bleve imidlertid
næste Aar forbudte ved en kongelig Befaling. Aarsagen hertil
var fornemlig det dermed forbundne Hasardspil, hvorvel dog
nok Hensynet til det Tab, som de forskjellige bestaaende
Lotterier led derved, mere kom Li Betragtning end den Fo r
dærvelse, som dette Spil kunde afstedkomme i Samfundslivet.
Men for Theatret og for .Skuespillerne, som ved Forbudet
mod offenlige Maskerader gik Glip af en god Indtægt, var det
højst uvelkomment, og da Holberg i sit ypperlige Lystspil
„Maskeraden“, der opførtes kørt Tid, efter at den kgl. Resolu
tion var udkommen, lader Henrik føre et meget veltalende
Forsvar for denne Forlystelse, kan del vel antages, at han,
hvem Theatrets Vel laa meget paa Hjerte, paa denne Maade