FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri fo r 50 til 60 Aar siden

offenlige Steder, var clet her aldeles underordnede, og det skal

ogsaa erkjendes, at Bladene, foruden at de vare meget smaa

og meget faa i Tallet, kun frembød ringe Interesse.

I Fredsperioden, som fulgte efter Kongressen i Wien, vare

de udenlandske Efterretninger af særdeles ringe Betydning.

Bengang forstod man langtfra som nu at udbytte det inden

landske Stof, som Dagsbegivenhederne frembyde, og disse

vare derfor i Beglen, for saa vidt de kom frem for Offenlig-

heden i „Statstidenden“ eller i „Dagen“, meget ufuldstændige

eller meget tarvelige. Der gjorde sig hos alle Autoriteter et

Hemmelighedssystem gj ælden de, hvoraf fulgte, at saa godt

som intet af deres Virksomhed kom frem for Offentligheden,

og det skal ogsaa siges, at Folk heller ikke bekymrede sig

stort derom. Selv Politi og Domstole, der nu afgive et meget

væsenligt Stof for Bladene, lod kun som en Undtagelse en

eller anden

cauce celebre

komme frem for Dagens Lys, og da

gav denne ogsaa i mange Tider Stof til Omtale, Det var hin

politiske Umodenheds- eller maaske Umyndighedstid, den sen-

timental-idylliske Tid, da man glad og fornøjet tog i Skoven,

glædede sig over enhver Kjærminde, man fandt i „Danne

vang“, og for Besten lod Fem være lige. Derfor omhandlede

Bladene kun meget lidet de offenlige Anliggender, og var der

noget, saa var det i Reglen af aldeles speciel eller lokal Natur,

men forøvrigt drejede Diskussionen sig mest om Theater,

Æsthetik og Kunst, og kom Gemytterne i Bevægelse, skete

det saa godt som udelukkende paa Basis af literære eller æsthe-

tiske Meningsforskjelligheder, som f. Ex. under den Bagge-

senske Fejde eller ved Kontroversen mellem Heiberg og Oeh-

lenschlåger.

Et stort Røre i Gemytterne vakte den græske Frihedskrig

i Aarene 20. Cheferne for Bevægelsen, Fy rst Ypsilanti, Mar

kos Bozzaris, Miaulis, Kariaskes, Kolokotronis, Heltinderne

Bobelina og Modena Mourogenia vare i alles Mund og tilbades

som Afguder. Missolunghis Belejring og Myrderierne ved Ind

tagelsen satte Digternes Penne i Bevægelse, overalt hos Bog

handlerne og paa Børsen saas Billeder, forestillende de vig

tigste Episoder af denne Kamp, og Ali Pasclia af Janinas Gru

somheder og senere Fald vare fremstillede paa en meget an

skuelig Maade. Vi havde ogsaa vore Philhellenere, Folk, hvis

Begejstring for Grækernes Sag førte dem til at deltage i Kri

gen, og blandt disse kan nævnes Professor i Naturhistorien,

afdøde Henr. Nic. Krøyer, samt en Adjunkt Plum, der indbød

Medborgere til at deltage i Kampen. Der skete ogsaa her i