FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri fo r 50 til 60 Aar siden

forøgedes endnu mere ved de store Damphvirvler, der opsteg

fra Gjæsternes Kridtpiber og samlede sig til en tæt Taage.

Dengang kjendte man kun lidet eller intet til Cigarer; Kjø-

benliavn, hvor der nu næppe er nogen Gade eller Stræde, der

ikke ha r et eller flere Cigarudsalg at opvise, havde dengang

kun et P a r enkelte Udsalgssteder for denne Vare, nemlig paa

Vestergade og i Antoniestræde (den saameget omtalte Rade-

kop). Tobakken blev røget

in natura

, eller den blev nydt i Form

af Skraa eller Snus, og en Tobaksdaase hørte som et uund

værligt Stykke med til en ældre Mands Ekvipering. Tobakken

blev næsten altid røget af Kridtpiber eller af de mere for-

muende af Merskumshoveder, en meget almindelig Luxusgjen-

stand, hvorpaa der stundom anvendtes betydelige Summer.

Hos Mad. Augsburg saas næsten alle Gjæster med Kridt

piber; enhver Stamgjæst havde sin egen, men de naaede sjæl

dent til at blive rigtigt tilrøgede; det var skrøbelige Varer, og

der hengik ikke nogen Aften, uden at flere bleve slaaede i Styk

ker, men de vare let erstattelige, thi Prisen paa et helt Dusin

oversteg ikke en Marks Penge. Tobakken var i Reglen af hol

landsk Oprinjdelse, og Fjerdingposerne havde til Paaskrift:

„De

heste Tabae under de Sonne“

med tilsvarende Vignet.

Gjæsterne forsamlede sig i Grupper om Rordene, hver med

sit Glas Rødvin eller Portvin ved Siden, eftersom man kun

kjendte lidet til den Rlanding, som nu gaar under Navn af

Toddy. Naar man ret vilde traktere sig, lod man Vinen varme

og blande med Sukker og Kryddernelliker. Men at blande

den med Vand ansaas for en Vanhelligelse, og desuden an toges

det, at denne kemiske Proces i Forvejen alt var mere end

ønskeligt foretagen af Vinhandleren. Nogle af Gjæsterne spil

lede Kort, Polskpas eller, naar det kom højt, en L’Hombre.

Whist kjendte man ikke dengang synderligt til, og desuden

hadede man dette Spil af Patriotisme, thi det tilhørte jo en

Nation, som paa en skændig Maade havde overfaldet os, af

brændt Ryen og stjaalet Flaaden. I Reglen blev der spillet

om Drikkevarer, hvoraf der blev konsumeret en betydelig

Mængde, og altsom det rykkede henad Natten, antog Kinderne

en kobberrødlig Farve, Øjnene bleve stirrende, Talen og Ud-

raabene mere støjende, og ikke altid kunde Tungen magte at

svare til Tankens Intentioner. Andre talte indbyrdes om Da

gens Nyheder, om det sidste Ral ved Hoffet, om Eyskandaler,

om det nyeste Theaterstykke. Der afgjordes tillige Fo rret

ninger; der modtoges Restillinger, og der indlededes Forbin

delser. Rladlæsningen, der nu næsten er Hovedsagen paa vore