32
Kjøbenhavneri jo r 50 til 60 Aar siden
for at støtte lians vaklende Gang. En anden bekjendt Vin-
kjælder var forhenværende Skuespiller Pilloys under Komedie
huset. Her var det, at især Skuespillerne og deres gode Ven
ner søgte. Der fortælles, at da Frederik den Femtes Gemal
inde, Dronning Louise, var frugtsommelig, og hendes Ned
komst daglig ventedes, tog Pilloy det Løfte af Skuespiller
Rose, at han, hvis det blev en Prinds, skulde indfinde sig i
Ivjælderen og drikke alle kommende til paa Kronprindsens
Velgaaen-de. Fil Aften, da Rose allerbedst sad ved et Slag Kort
i Sorte Christians Krog (ved Rosenborg Have), hvor han og
flere gode Venner søgte, begyndte Kanonerne at tordne fra Vol
dene, og da nu den anden Omgang af Skuddene lod sig høre,
og det saaledes viste sig, at der var født en Prinds, kastede Rose
Kortene og ilede med bevingede Fjed til Pilloys Kjælder, hvor
den gamle Vært ventede ham med en Ilalvpots-Pokal god gam
mel Rhinskvin i Haanden. Rose maatte nu den Nat tømme
Pokalen syv og tyve Gange paa den nyfødte Prindses, paa hans
ejegode Faders og tilbedte Moders Velgaaende, formodentlig,
som Rahbek siger, trøstende sig ved denne noget hvasse T je
neste med, hvad man i senere Dage sang:
„Og hvo som falder af denne Rus,
Han falder for Kongen og hans Hus“.
Men vi vende tilbage til Mad. Augsburgs Vinstue i Hum
mergade. Det er Vinteraften, Sneen fyger udenfor, og i den
store Kakkelovn med Tromle, som bærer Aarstallet 1788, flam
mer Ilden lystig. Den rummelige, men temmelig lave Stue er
fuld af Gjæster, for Størstedelen hørende til Borgerklasserne,
Kjøbmænd, Haandværkere og et Pa r enkelte Embedsmænd i
Kancelliet. De fleste have et Præg af Adstadighed og erc enten
gifte Folk eller Pebersvende. Der ses kun faa unge Mennesker;
disse søgte helst paa Billardstuerne, naar de engang imellem
kunde faa Lejlighed eller Lov til at slippe bort fra det strenge
Familieliv, der ikke vilde vide af denne Renden paa Værts
huse, hvoraf da ogsaa Følgen var, at den unge Verden var de
sto mere grisk paa den forbudne Frugt og søgte denne paa
mindre hyggelige Steder, som f. Ex. i den bekjendte Dandse-
bod ,,Kjæden“ i Dronningens Tværgade, hvor selv Sønner
af bedre Familier, Studenter, Kontorister hørte til det meget
brogede Selskab, og hvis Moralitet her ikke saa sjældent led
et Skibbrud, der ikke forvandtes hele Livet igjennem. Med
Sædeligheden var det overhoved dengang ikke synderlig bedre