Kjøbenhavnske Originaler
353
sen ta n t Io r en R etning, d e r nu, om end u n d e r a n d re F o rm e r,
gjøi sig lan g t m e re g jæ ld end e og e r lan g t m ere frem træ
d ende, end det dengang v a r T ilfæ ldet.
A rboe M ah le r v a r a lle red e en ikke ganske ung S tudent, da
h a n tra a d te in d i den borgerlige Læ seforening. H an stud ered e
Theo logi — Gud b e d re det! I det m ind ste v a r h a n et af de
H e rre n s Lys, d e r a ld rig b u rd e væ re tændte. K un for den om
ta lte faste Stok v a r h a n et velkomm ent Medlem, thi d er v ar
i d et m in d ste dengang i h an s O p træ d en og Levevis intet, d er
v ak te lig efrem F o ra rg else. H an lagde vel ikke ganske Dølgs-
m a a l p a a sin e m a te ria listisk e A n skuelser og sin Kynisme, m en
d et sy n te s s n a re re a t væ re Iro n i end alvorligt ment. H an s
Y d re v a r ju s t ikke v id ere tilta len d e ; h a n s alt and et end sm ukke
A nsigt og m a tte Ø jne viste tydelige S po r af n atlig Svir, og det
L u rv e t-G en tile i h a n s P a a k læ d n in g stod i god H a rm o n i h e r
til. Men h a n s Jo v ia lite t og m o rsomm e Ind fald , h an s løjerlige
U d try k sm a a d e og en vis L igevægt i Sindet, d e r betegnede
h ele h a n s Væ sen og end ikke forlod ham , n a a r h a n ud fø rte
sin Y n d lin g sb e skæ ftig e lse som
Magister bibendi
, eller h a n for
sit eget V edkomm ende b e fan d t sig i den Salighed stilstand ,
h v ilk en h a n betegnede som en F o rsm ag p a a P a rad ise t, gjorde
h am vel set i denn e K red s og bev irkede endog, a t h a n op-
n a a ed e en vis M yndighed og Overvægt, d er ikke v a r videre
h eld ig fo r de unge, ubefæ stede G emytter. F riste lse n til at
følge h am p a a Veje, d e r v a re a lt an d e t end an b efalelsesvæ r
dige, fo rstod h a n a t ik læ de hum o ristisk , og den blev derfo r
desto s tø rre :
„Lystige, larmende
Gaa under Armen de
Med Mephistopheles, før de det tro.“
N a a r d e r f. Ex. blev T a le om efter en i F o ren ingen eller
p a a et K ond ito ri tilb ra g t A ften a t g jø re en V and ring til F re d e
rik sb e rg fo r a t træ k k e frisk Luft, k u n d e h a n u d tale sig om
tre n t p a a følgende M aade: „E n æ re t T a ler, for hvem jeg næ re r
d en a lle rd y b e ste R espekt, e r frem komm en m ed det ligesaa
gen iale som sin d rig e F o rslag a t d rag e til F red e rik sb e rg fo r at
a fkøle d et ved D rik k e v a re rn es M angfoldighed ophidsede Blod
sam t fo r a t give L iv sa a n d e rn e den van te Spæ n stighed tilbage.
D ette F o rsla g tilla d e r jeg m ig i E g en sk ab af uvæ rd ig t Medlem
af d enn e K red s fu ld stæ n d ig t a t tiltræ de. T h i hvad siger ikke
A risto teles i sit b e røm te Væ rk
De Omnibus
— hvilket Væ rk
iøv rig t v iser, a t d e tte Slags Iv jø retø jer ikke er nogen m oderne
O p findelse, som m an h a r v illet paa staa . H an siger: Bevægelse
J- Davidsen: F ra det gamle Kongens Kjøbenhavn
23