361 / 386
35 8
Kjøbenhavnske Originaler
sam m e U d seende, S ty k k et e r m ed fa a V a ria tio n e r d et samm e,
In trig e n og de h a n d le n d e P e rs o n e r c re i d e t væ senlige u fo r
an d red e . D en b e d ra g n e M ester, h a n s g a la n te M adam e, den
in trig e re n d e L æ re d re n g og M adam en s E lsk e r, d e r udgives
fo r en e fte r 15 A ars F ra v æ re ls e h jem v e n d t B ro d é r, hvis An
sig tsfa rv e e r noget svæ rte t af d en tro p isk e Sol, u d fø rte a lle
d e re s R o lle r m ed et L iv, som i d e t licle tilfre d sstille d e P u b
likum , isæ r N um e rp a rk c tte t, der, som sæ dvan lig , v a r in d
tag et af B ø rn . Om end S tykk et sa aled es ik k e in d e h o ld t noget
ny t, e r d e t dog ik k e uden d ram a tis k E ffek t, n avn lig i S lu t
n in g e n ; d e t h a r en fly d en d e og u tv u n g en D ialog og tæ lle r ikke
fa a S cener, d e r ved en sa a d a n U d fø relse, som blev dem til Del,
v a r m eget tiltræ k k e n d e og u n d e rh o ld en d e . D et b eh ø rig e K v an
tum K a r og M øbler blev itu sla g e t m ed en N a tu rlig h e d og
E n e rg i, d e r k om m e r S a n d h e d e n m eget næ r, og d e t v a r et
dobb elt g læ delig t Fæ n om en fo r A nm e ld e ren a t bem æ rk e, h v o r
ledes den ja k e lsk e T ra d itio n h a r ved lig eho ld t sig saav el i
S tykk ets Id e som i D ialogen og i Spillet. Begge de sp illen d e
bleve frem k a ld te og v iste sig u n d e r P u b lik um s levende Ap
p la u s h v e r m ed en L e rta lle rk e n i H a a n d e n “ o. s. v. — A th-
leten J e a n D upu is, b e k je n d t fra T ivolivisen, e r ligeledes G jen-
sta n d fo r B e u n d rin g hos A nm e ld eren , som ikke fo rsøm m e r
et S ideb lik til d en n e K u n stn e rs H u s tru , „ d e r h e lle r ikke e r
ild e at se p a a “.
Om S tem n in g e r og T ils ta n d e i Skoven give fo rskellige
Sm a a a rtik le r væ rd ifu ld e O p ly sn ing er. S aaledes fo rtæ lle s d e r
b la n d t and et, a t S ko v -P o litim e steren s N avn stu n d om gav
A n ledn ing til fo rsk je llig e M isfo rstaa else r og F o rv ik lin g e r. T il
E xem pel an fø res, a t d e r i C h a rlo tte n lu n d fo re fa ld t et Slags-
m aal, h v o ri P o litim e ste re n — fo rm od en lig p a a Em b ed sv egn e
— tog Del og søgte a t sta n d se U ro lig h e d e rn e ved a t sæ tte
S k ræ k i de o p h id se d e G em ytter. „T ag J e r i Agt,“ sagde h an ,
„ved I, hv em jeg e r? Jeg e r N o rm a n n .“ — „ J a en ten Du sa a
e r en N o rm a n d e lle r en S v en sk e r,“ sv a red e s der, „ sa a skal
d et ikke fre lse Dig, k an Du tro .“ — E n d v id e re klages d e r
over, a t d e r i M odsæ tning til den Støj og T umm e l, som h e r
sk e r om Dagen p a a B akken, e r en S tilh ed om N atten , d e r e r
p in lig og utaalelig. D enn e øn skes fo ra n d re t, om ikke p a a
an d en Maade, sa a ved et P a r Vægtere, d e r e re vel sk ikkede
til at b rin g e F o rs ty rre ls e i Roligheden.
E n A rtik el in d e h o ld e r B e tra g tn in g e r over A arsagen til d et
F o rfa ld , h v o ri D y reh av sliv e t e r komm et, sam t over G ru n
dene til, a t m an ikk e tag er sa a m eget ud i Skoven og m o re r