360 / 386
Kjøbenhavnske Originaler
357
k re d s begynd te m an at faa Ø jnene op fo r det m islige, m aaske
endog fo rdæ rv elig e i a t ho ld e Y en skab med et Menneske,
hv is ky n isk e Væ sen og T ilb ø je lig h ed e r bestand ig tra a d te m ere
u tils lø re t frem . E fte rh a a n d e n tra k m an sig tilbage fra ham ,
og d a h a n s E x iste n sm id le r m ed h v e r Dag bleve fæ rre , og
h a n alligevel ikke k u n d e b e slu tte sig til a t fo ra n d re sin Leve-
m a a d e e lle r a t anv end e sine anselige E v n e r til noget nyttigt,
gik d et h u rtig ned ad S k ra ap lan e t. ,,Noget m aa d e r g jø re s,“
m en te h a n im id le rtid , og h a n b eslu tted e d a at o p træ d e som
T ro p N r. 2. L ig d e tte sit b e røm te F o rb illede, hv ilket h an dog
k u n lid e t lignede i H en seend e til p rim itiv U skyldighed, ind-*
logerede h a n sig i D y reh av stid en 1842 i et T e lt p a a Bakken,
og h a n sk rev og udgav h e r et „Skov- og D y re h a v sb la d “,
hvis fø rste N r. e r d a te re t den 8de Ju n i. lia n k ald te sig h e ri
Stud. rerumnovarum
, B lad ets P ris v a r 4 Sk illing „ov eralt i
D y re h a v e n “, m en at h a n ikke fo rsm aa ed e dets Salg p a a a n d re
S teder, frem g a a r af den sto re L iste over K omm issionæ rer
in d en - og u d e n fo r Voldene, b la n d t h v ilk e V æ rtsh u sh o ld e re
og Ø lta p p e re fig u re red e i s tø rs t Antal. Ganske vist v a r det i
sin O rden , a t de tre fø rste N um re v a re d ed ic ered e til „D ig
te ren , K u n stk ritik e re n , Æ sth e tik e re n , S k rib en ten ,
Studiosus
juri's
T ro p , hvis lykkelige Geni h avde und fang et den d r i
stige Ide, som nu v a r bleven re a lis e re t“, m en det k an antages,
a t d en godmodige og retsin d ig e tre sin d s ty veaarige S tu d en t
in g en lu n d e h a r k u n n e t fry d e sig ved a t se, hvo rledes Ideen
blev ud fø rt. In d h o ld e t vidnede unægtelig om et vist T a le n t for
h um o ristisk F rem stillin g , m en i de S k ild rin g e r af Skov- og
D y reh av sliv et, som udg jo rd e S tø rste p a rte n , v a r den Side d e r
af m est dom in erend e, d e r h a r b ra g t dette L iv i V anry. Dette
v ise r sig isæ r i en Novelle, beti tlet „S kov sk itse r“, d e r g a ar
ig jen n em alle N um ren e . D esuden v a r d e r Digte, A nm eldelser
af B akken s K u n stp ræ sta tio n e r, Illu s tra tio n e r af L ø sgæ nger
livet o. s. v. F o r næ rm e re a t k a ra k te ris e re et B lad, d e r lige
som det i en fo reg a aend e Skitse om talte ikke lia r sin Mage,
an fø re s h e r et og an d e t deraf.
A nm eld else rn e af K u n stp ræ sta tio n e rn e v a re n atu rlig v is
h o ld te i T ro p s Stil. E n af d isse ly d e r saaled es: „Det, som
b la n d t D y reh av en s T lie a tre m ed B ette h a r den fø rste Ad
k om st til et k u n ste lsk en d e P u b lik um s O pm æ rk som hed , er
n a tu rlig v is det, d e r m est p assen d e k an betegnes med F ir
m a e t „ Jak e ls E fte rfø lg e r“. Den udødelige M ester selv er, .som
b ek jen d t, død ; m en i den hellige Sorg h e ro v e r e r det dog
en T rø st, a t h an s A and ikke e r død. T h e a tre t h a r endnu det