FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

Brænde og Torv; Stenkul som Varmemiddel benyttedes ikke,

Ovnene vare ikke indrettede dertil.

Køkkenets Indretning var ligeledes i flere Henseender for-

skjellig fra den nuværende. Ildstedet var opmuret, man kjendte

ikke til de nuværende Komfurer, men der var Komfurgryder,

Pander, Jydepotter o. desl. som Koge- og Stegeapparater. En

Mængde Kobber- og Messingtøj af den forskj elligs te Art var

opsat paa Hylder eller hang over Skorstenen, og det var Mad

moderens og Tjenestepigens Stolthed at bolde det straalende

blankt. I Huse, hvor man holdt paa det gamle, var Kokken

rækkerne besatte med blanke Tintallerkener, der benyttedes

til daglig Brug og jo ogsaa vare mere solide end Porcellæn

og Fajance. Hvor dette havde fortrængt Tinnet, kaldtes dog

Rækkerne i Køkkenet endnu bestandig Tinrækker. En ejen

dommelig Indretning var den i Køkkenbordet anbragte Slag

bænk, der kunde trækkes ud og tjente til Natteleje for Tyender.

Slagbænken blev ogsaa i uformuende Folks Lejligheder be

nyttet lil Sovested for Børn. For at der ikke skulde komme

for megen Træk fra Skorstenen, var denne forsynet med Uøre,

som bleve lukkede om Aftenen. Endnu skal nævnes som et

Apparat, der blev benyttet i mange Huse, Dejgtruget, idet

man foretrak at ælte Dejgen lil Rugbrødet hjemme og lade

det bage hos Bageren, fremfor at købe det. Man vidste, at

dette Brød var uforfalsket, og der sattes ogsaa stor Pris paa

dette „Husbagerbrød“. Et uundværligt Apparat i Køkkenet

var Fyrtøjet med Tønder, bestaaende af brændte Klude, Fy r

sten, Staal og Svovlstikker. Vor Tid med sine Tændstikker har

ikke nogen Forestilling om den Møjsommelighed, der under

tiden var forbunden med al skaffe Ild med det nævnte Appa

rat. En udbredt Handel med Svovlstikker ved Dørene dreves

af fattige Folks Børn. „Svovlstikketøse“ var et bekjendt

Skjældsord.

Til Slutning skal jeg endnu nævne Rok, Garnvinde og Kar

ter som temmelig almindelige i mange Huse. Endnu havde

Industri og Fabrikvæsen ikke fortrængt den Husflid, der gik

ud paa at forsyne Huset med Linned, Drejl og Damask,

og som var en ret behagelig Underholdning i de lange Vinter

aftener. Der blev sunget til den snurrende Rok, og der var egne

Spindeviser. En Brodereramme hørte ogsaa med lil Nødven-

digheds-Gjenstandene. Kun i fornemme og meget velhavende

Fam ilier fandtes et taffelformigt Klaver eller Flygel (opretstaa-

ende kjendte man ikke til den Gång), derimod var en Guitar

meget almindelig og tjente til at akkompagnere Sange. Naar