61 / 386
58
Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden
vinger hastede med at sætte overstyr. Denne Maade at fejre
de bortgangnes Eftermæle og overhoved Ødselheden derved
var ikke sjælden Gjenstand for skarp Dadel i Datidens Blade,
navnlig i Soldins „Allernyeste Skilderi af Kjøbenhavn“ og i
„Politivennen“. Dette førte vel nok til, at Uskikken form ind
skedes, men den hævedes først fuldstændig i en senere Tid,
da der fra Autoriteternes Side indførtes en passende Omord
ning af Begravelsesvæsenet for Kjøbenhavn.
Husets Indretning hos en borgerlig Familie i mere eller
m indre tarvelige Kaar frembød adskillige karakteristiske Træk
i Henseende til Udstyrelse og Møblement, hvorved den ikke
saa lidt adskiller sig fra Nutidens Boliger. Herved kommer
naturligvis Industriens Udvikling og Opsving i de forskjel
ligste Betninger, saavel som de Krav, Nutiden stiller til Kom
fort og Hygge, væsenlig i Betragtning. Værelsernes Antal rel-
tede sig selvfølgelig for en Del efter Familiens Størrelse og
Vilkaar, dog var det meget sjældent, at en af faa Personer be-
staaende borgerlig Familie, selv om den var velhavende, havde
flere Værelser, end den til daglig Brug benyttede. Herfra gjorde
dog „Salen“ (ogsaa kaldet Stadsstuen) en Undtagelse, det i
Reglen bedste og smukkest udstyrede Værelse, som altid hold
tes propert og pænt, men ikke blev benyttet undtagen ved høj
tidelige Fejligheder, eller naar der var et større Selskab,
hvilket hørte til Sjældenhederne. Denne Skik, al holde det
hedste Værelse som Sal og ikke at benytte det til daglig Brug,
blev ogsaa dadiet af J. F. Heiberg i en Afhandling om vore
offenlige Forlystelser i hans „Flyvende Post“.
De andre Værelser bestod i Hovedsagen af en Dagligstue,'
der i Reglen ogsaa blev benyttet til Spisestue, et lille Kontor
eller Arbejdsværelse for Manden, et P a r Sovekamre, under
tiden ogsaa et lille Gjæsteværelse og et Pulterkammer eller
et Skabkammer. Man kjendte kun lidt til Gulvtæpper; var der
et saadant, saa var det et saakaldet Fistetæppe, sammensat af
Klædeslister; som oftest var Gulvet bestrøet med Sand, og i
større Huse vare Gulvene bonede. Hovedmøblet bestod i et
blankpoleret kolossalt Chatol af Mahogni eller Egetræ med
Klap og mange Rum indvendig samt Skuffer nedenfor, tillige
undertiden ovenfor forsynet med et Dobbeltskab med Døre
af Spejlglas, indenfor hvilke Sølvskeerne hang i Rækker paa