65 / 386
62
Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden
stykker i det af ham udgivne Udvalg af danske og uden
landske Kriminalsager, hvor de omfatte to temmelig tykke
Bind. Brødrene Lehmann vare Ekvilibrister og Beridere, til
lige dygtige Malere og ansatte ved det Kuhn-Priceske Selskab
paa Vesterbroes Theater, med hvis Direktør de vare beslæg
tede. Dette Selskab foretog i 1823 en Rejse til Rusland, og i
Moskau blev Andreas Lehmann bekjendt med ovennævnte
Dennebecqs Hustru Kathrine, der foreviste et meget betydeligt
Menageri, og derved skal have tjent mange Penge. De rejste
sammen, og paa mange Steder gik Kathrine Dennebecq, der
efter Sigende havde erfaret sin Mands Død, som A. Lehmanns
Kone, indtil hun ved et Brev fra Dennebecq fik Oplysning
om, at Efterretningen var falsk. I Januar 1832 døde Kathrine
Dennebecq i St. Petersborg, og da dette Dødsfald indtraf noget
pludseligt eller i alt Fald efter et P a r Dages Sygeleje, kny t
tede sig hertil Rygter om, at hun var taget af Dage ved Gift.
Nogen Tid efter vendte Brødrene Lehmann som velhavende
Folk tilbage til Kjøbenhavn. Især gjorde Andreas Lehmann
sig bemærket som Rigmand; han besad et stort Menageri,
som blev forevist paa Vesterbro, og han kjøbte kort efter
sin Ankomst Gaarden Nr. 6 paa Kongens Nytorv for 80,000
Rd., hvorpaa han udbetalte 12,000 Rd. kontant foruden 2000
Rd. i Omkostninger. Meningen var almindelig den, at han
havde tilegnet sig Kathrine Dennebecqs Formue og det hende
tilhørende Menageri, og det var ogsaa derpaa, at den Retssag
gik ud, som Julien Dennebecq anlagde mod ham. Sagen før
tes, som sagt, i lang Tid, og skjønt der rigtignok, saa vidt
man kan dømme efter de trykte Retsakter, fremkom adskil
ligt, der synes at vidne mod Andreas Lehmann, blev han
dog frifunden baade ved Gjæsteretten og ved Højesteret. Den
nebecq blev herover fortvivlet, og i sin forbitrede Stemning
undsagde han Lehmann, hvilket atter førte til en Retssag,
under hvilken dog Dennebecq blev frifunden. Om hans videre
Fata veed jeg intet at fortælle.