Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden
67
Derefter gav Selskabet atter i Sommertiden Forestillinger paa
Dyrehavsbakken. Men det fik en slem Konkurrent i et imid
lertid hertil ankommet saakaldet stort italiensk Selskab, der
bestyredes af Ce t t i * ) og C as o r ti, hvilken sidste udførte
Pjerrots Rolle i de af Selskabet givne Pantomimer. De tog
begge strax kjøbenhavnsk Borgerskab og fik Tilladelse til at
give Forestillinger paa Hoftheatret i August og September
Maaned 1801. I. Price maatte nu lade sig nøje med at give
Forestillinger i Fjæleboden i daværende Nr; 23 paa Vester
bro, og i Avertissementerne om disse Forestillinger, hvori han
kaldte sig „priviligeret Kunstberider og Mester i andre Le
gemsøvelser samt bosat Borger her i Byen“, gav han sine Fø
lelser Luft over denne Tilsidesættelse, da hans Selskab dog
havde forstaaet at vinde Publikums store Bifald. Imidlertid
varede Konkurrencen ikke længe. Efterat Casorti i 1802 havde
givet Forestillinger paa Hoftheatret indtil den 5te April, bleve
hans og Prices Selskaber ved en Overenskomst sammensmel
tede, og Kjøbenhavn fik nu sit staaende Pantomime-Theater.
De af Price og Casorti opførte Pantomimer vare de ^egte
italienske, saaledes som de ere affødte af den italienske Maske
komedie, og for en stor Del de samme, som nu opføres paa
Thealret i Tivoli. „Harlekin mekanisk Statue“, „Harlekin Ske
let eller Pjerrots Forskrækkelser“, „De tre fejge Elskere ved
det natlige Stævnemøde“, „Harlekin Kok“ o. fl. hørte til det
staaende Repertoire. De kaldtes rigtignok Casortis Pantomi
mer, men han arrangerede dem kun, komponerede enkelte
nye og forøgede de gamle med nye morsomme Scener. Det
var ogsaa ham, der paa en uforlignelig Maade udførte P je r
rots Rolle. Han udmærkede sig ved hint groteske Humor,
hin Tørhed, hin Blanding af Poliskhed og Dumhed, hin kej
tede Raskhed, hvormed Pjerrot bliver til en grundkomisk
Person, og det var da ogsaa efter ham, at W inther og senere
Adolf Price dannede deres Pjerrot, der ikke stod stort til
bage for Casortis. Casorti blev ogsaa snart Kjøbenhavnernes
Yndling, og det store Tilløb, som Selskabets Forestillinger
nød, skyldtes væsenlig ham. Men denne Casorti, der med et
uudtømmeligt Lune vidste at fængsle Publikum, var selv en
Mand, der i det daglige Liv var stille, ordknap og indesluttet,
ja endog til sine Tider plaget af en dyb Melankoli. Man for
tæller, at han engang, da denne Humørsygdom blev ham
utaalelig, henvendte sig til en herværende anset Læge for at
*)
Fader til den senere saa bekjendte Sanger og Skuespiller Cetti ved det
kgl. T heater og Bedstefader til Skuespiller F. A. Cetti.
5
*