FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

Derefter gav Selskabet atter i Sommertiden Forestillinger paa

Dyrehavsbakken. Men det fik en slem Konkurrent i et imid

lertid hertil ankommet saakaldet stort italiensk Selskab, der

bestyredes af Ce t t i * ) og C as o r ti, hvilken sidste udførte

Pjerrots Rolle i de af Selskabet givne Pantomimer. De tog

begge strax kjøbenhavnsk Borgerskab og fik Tilladelse til at

give Forestillinger paa Hoftheatret i August og September

Maaned 1801. I. Price maatte nu lade sig nøje med at give

Forestillinger i Fjæleboden i daværende Nr; 23 paa Vester

bro, og i Avertissementerne om disse Forestillinger, hvori han

kaldte sig „priviligeret Kunstberider og Mester i andre Le

gemsøvelser samt bosat Borger her i Byen“, gav han sine Fø

lelser Luft over denne Tilsidesættelse, da hans Selskab dog

havde forstaaet at vinde Publikums store Bifald. Imidlertid

varede Konkurrencen ikke længe. Efterat Casorti i 1802 havde

givet Forestillinger paa Hoftheatret indtil den 5te April, bleve

hans og Prices Selskaber ved en Overenskomst sammensmel

tede, og Kjøbenhavn fik nu sit staaende Pantomime-Theater.

De af Price og Casorti opførte Pantomimer vare de ^egte

italienske, saaledes som de ere affødte af den italienske Maske

komedie, og for en stor Del de samme, som nu opføres paa

Thealret i Tivoli. „Harlekin mekanisk Statue“, „Harlekin Ske

let eller Pjerrots Forskrækkelser“, „De tre fejge Elskere ved

det natlige Stævnemøde“, „Harlekin Kok“ o. fl. hørte til det

staaende Repertoire. De kaldtes rigtignok Casortis Pantomi

mer, men han arrangerede dem kun, komponerede enkelte

nye og forøgede de gamle med nye morsomme Scener. Det

var ogsaa ham, der paa en uforlignelig Maade udførte P je r

rots Rolle. Han udmærkede sig ved hint groteske Humor,

hin Tørhed, hin Blanding af Poliskhed og Dumhed, hin kej

tede Raskhed, hvormed Pjerrot bliver til en grundkomisk

Person, og det var da ogsaa efter ham, at W inther og senere

Adolf Price dannede deres Pjerrot, der ikke stod stort til

bage for Casortis. Casorti blev ogsaa snart Kjøbenhavnernes

Yndling, og det store Tilløb, som Selskabets Forestillinger

nød, skyldtes væsenlig ham. Men denne Casorti, der med et

uudtømmeligt Lune vidste at fængsle Publikum, var selv en

Mand, der i det daglige Liv var stille, ordknap og indesluttet,

ja endog til sine Tider plaget af en dyb Melankoli. Man for

tæller, at han engang, da denne Humørsygdom blev ham

utaalelig, henvendte sig til en herværende anset Læge for at

Fader til den senere saa bekjendte Sanger og Skuespiller Cetti ved det

kgl. T heater og Bedstefader til Skuespiller F. A. Cetti.