![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0073.jpg)
70
Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden
anseligt og smukt Theater paa en af Blaagaards Parceller.
Til Pantomimen var engageret den L e v i n ’ s k e Familie, be-
staaende af Faderen og hans tre Dø tre, Ro s a , F l o r a og
E l i s a . Levin, en født Englænder, havde et meget anset Navn
som Mimiker, som Pantomime-Komponist og som Ekvilibrist
samt som Harlekin i Pantomimen, og hans tre unge, meget
smukke Døtre havde allerede paa udenlandske Theatre er
hvervet sig stor Anseelse ved deres gratiøse Dands og ved
deres Optræden i Pantomimen, hvor Rosa spillede Colum-
bines Rolle. Af andre Medlemmer kan nævnes Linedandser- og
.Akrobatfamilien L o n g u e m a r e . Efter daværende Rlades An
meldelser, hvorved de støttede sig paa udenlandske Rlades
Vidnesbyrd, lovede disse Forestillinger en ualmindelig In
teresse og en stor Tiltrækning; men disse Forventninger bleve
ikke saa lidet skuffede. Tingen var nemlig den, at Levin som
den, der forestod Pantomimens Arrangement, bragte sine egne
Kompositioner til Opførelse, der efter engelsk Tilsnit vare
meget forskjellige fra de Casorti’ske. Det var saakaldte For
vandlingspantomimer, beregnede paa et engelsk Publikum,
og hvis fremtrædende Egenskaber bestod i en Række frap
pante Forvandlinger, i en bestandig Afvexling af Dekorationer,
af Spring og Kunststykker, men uden den sammenhængende
komiske Handling, som findes i de ældre italienske Panto
mimer. Den langsomme italienske Pjerrot, der med sine ejen
dommelige Bevægelser afgiver en saa karakteristisk Modsæt
ning til den altid i livlig Bevægelse spillende Harlekin, maatte
her vige Pladsen for den nationale engelske Clown, som vel
er kejtet og uophørlig gjør dumme Streger, men ingenlunde
skal være langsom i Fæ rd og Væsen. Dette faldt slet ikke i
Publikums Smag, og det kunde aldeles ikke forsone sig med
Savnet af den „hvide Mand“. Dertil kom, at Levins Harle
kin mere var Springeren og Ekvilibristen, end den oprindelige
italienske Maske, og Longuemares Pantelon var ogsaa en hel
anden end Kassander i Pantomimen, saaledes som Figuren var
kjendt fra Vesterbros Morskabstheater. Kun Rosa Levins Go-
lumbine og hendes Søstres Dands syntes man rigtig om, men
det var ikke nok til at fængsle Publikum. Det er ikke Hen
sigten her at skrive Nørrebros Theaters Historie; det er nok
at anføre, at efter en Existens af et Par Aar, under hvilken Be
styrelsen paa forskjellig Maade søgte at bringe de forfaldne Af
færer paa Fode, var det en Fallit nær, som kun forebyggedes
derved, at Theatret en skjøn Dag gik op i Flammer.
Saaledes var det forbi med Konkurrencen for det Kuhn-