FraDetGamleKongensKjøbenhavn

anden musikalsk Underholdning. Bierfiedlere og Sangere, der

drog om i Gaderne og opvartede liied Musik og Sang, sku

ende længselsfuldt op til Vinduerne, havde vi vel en Del af;

i Teltene i Dyrehaven producerede sig vel Harpepiger og

Guitarister, thi Harpe og Guitar vare den Gang yndede In

strumenter, men fremmede Dyrkere af den ambulante Poly-

hymnia, som senere gjæstedc

os i Hobetal, indtil de for en-

del afløstes af indfødte „Kunst

nere og Kunstnerinder“ i San

gerpavillonerne, naaede sjæl

dent saa højt op til Norden,

da Rejsen saavel til Lands som

til Vands var baade vanskelig

og kostbar, og Haabet om Fo r

tjeneste ikke stod i Forhold til

Risikoen og Faren. Dette maat-

te den Feruzziske Familie be-

kjende. Denne Familie, tydsk

af Fødsel, bestod af Fader, Mo

der og endel voxne Børn, som

dels producerede sig paa for-

skjellige Instrumenter, dels ud

førte Vokalnumere, da flere af

Familiens Medlemmer besad

smukke Stemmer. Saavidt er

indres var det i 1823, al Fam i

lien Feruzzi kom hertil og be

gyndte at give Koncerter paa

Hofthealret og i lvnirschs Sal

i Hotel d’Angleterre. Denne Begyndelse var nu ret glimrende,

men desto sørgeligere var Slutningen. Formodentlig var den

musikalske Sands ikke dengang saa meget udviklet hos det

kjøbenhavnske Publikum, at det ret kunde vurdere den Fer-

ruzziske Families Præstationer; Besøget blev ringe, Fortjene

sten rettede sig naturligvis derefter, ingen kunstelskende Mæ

cenas havde Barmhjertighed nok til at tage de arme Feruzzer

under sine Vingers Beskyttelse, og tilsidst drog de om fra

Værtshus til Værtshus for paa denne kummerlige Maade at

friste deres Liv, indtil et barmhjertigt Skib førte dem bort fra

det utaknemmelige Kjøbenhavn, der dengang saa ilde vidste

at skjønne paa sande Fortjenester. 1 Heibergs Vaudeville „Den

otte og tyvende Ja n u a r“ mindes denne Familie i følgende Vers

af fjerde Borger:

Kjøbenhcivneri for 50 til 60 Aar siden