83 / 386
8 0
Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden
næsten aldrig træffer i private Haver. De, som jævnlig havde
besøgt denne Have og glædet sig ved det rige Flor af udsøgte
Planter, saa ogsaa med tungt Sind alle disse Herligheder for
svinde, da Ejendommen, efter at være gaaet over i andre
Hænder, blev forvandlet til det store Forlystelsessted Alham-
bra, hvilket Georg Carstensen opførte som en Medbejler til
det af ham anlagte Tivoli, efter at det var ham nægtet paany
at blive dets Bestyrer. Alhambras Lidelseshistorie, der med
førte Tabet af store Summer, og hvorved det især gik ud over
de arme Haandværkere, er endnu af saa ny Datum, al den
er i frisk Minde hos de fleste. For omtrent tolv Aar siden
blev det nedbrudt og paa dets store Terræn er der anlagt
Tværveje til GI. Kongevej og opført en Del anseelige Byg
ninger. —
Æ ldre Folk kunne maaske huske en Vise, som blev sunget
i deres Ungdom til en Melodi af „E lverhø j“, og hvis første
Vers var saalydende:
„H erligt en A ftenstund
T a’e til C harlottenlund,
Spise en god K arbonade,
B edre i Somm ervejr
Tage til F rederiksberg
Slaa Madam Lynge en Plade.“
Naar et Navn er indført i en Vise, der er i alle Folks
Mund — og det var dengang denne Vise, — kan man være
aldeles forvisset om, at hvad enten dette Navn har en god
eller en slet Klang, er det i ethvert Tilfælde populært og be-
kjendt for alle og enhver. Og det var i god Forstand Tilfældet
med den nævnte Mad. Lynge, som omtales i Visen. Denne
Mad. Lynge havde en Bestauration og Beværtning i Hoved
bygningen til det nuværende „Alleenberg“ ; den havde ved
temmelig høje P riser garderet sig mod blandet Besøg, men
Varerne vare, som Bygtet almindeligt gik, udmærkede. Om
Mad. Lynge egnede sig til Gjenstand for slige Efterstræbelser
som dem, der antydes i Verset ved det yndede Ord „Plade“,
skal jeg ikke kunne sige, men saa meget er sikkert, at med
eller uden Plader var Besøget i Beglen meget anseeligt, og
Mad. Lynge særlig yndet for god og reel Behandling. Saavidt
vides havde hun kjøbt denne Ejendom af Mægler og Agent
B—, og fra hende gik den over til en af Matadorerne
blandt Kjøbenhavns Øltappere, Jørgensen i Kronprindsens-