FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

gade. Under Mad. Lynge var den til Alleenberg hørende

Have hverken synderlig smuk eller tiltrækkende’; den var

beplantet mød Frug ttræer og Køkkenurter, og kun et Par

kølige Lysthuse tjente Gjæsterne til Tilflugtssted i de varme

Sommerdage. Jørgensen var den første, der faldt paa at

drage større Nytte af Haven, og det var ham, som her

opførte den Pavillon, der senere, efter at være forandret

og ombygget, udgjorde Alleenbergs væsenligste Prydelse. Den

var en blot og bar Træbygning, uden videre Elegance og ind

delt i forskj ellige Rum; men allerede den Gang frembød den

en særegen Mærkværdighed. Det var her, at Magister Lind-

berg boede, det var her, at han prædikede for sine Tilhæn

gere, det „danske Samfund“, og holdt Sammenkomster med

dem, indtil Politiet fandt sig foranlediget til at sætte en Pind

for disse Konventikler.

Intet lader nu ane, at-Alleenberg saaledes engang var Sam

lingsstedet for de saakaldte „Hellige“, der i deres hele Væsen

og Færd afgav en grel Modsætning til det gemytlige og lyslige

Folkeliv, for hvilket Alleenberg i flere Aar var Brændpunktet,

efter at det af Øltapper Jørgensen i Marts 1851 var afhændet

til Chokoladefabrikant Christian Kelilel. Under den driftige

Mands og senere efterlevende Enkes Hænder hævede Alleen

berg sig til et af Kjøbenhavnernes meest yndede Forlystelses

steder. Her fremstod efterhaanden smukke og tiltalende An

læg: Lysthuse, hvoraf et kinesisk med Hornmusik, Lovhytter,

Karussel, Skydebaner, et Theater osv. F ra den sirlige Pa

villon straalede Gasblussene fra et eget Gasværk mange Aar,

forinden selve Kjøbenhavn fik dette Belysningsapparat, og

Sangere og Sangerinder, ægte og uægte Tyrolere, producerede

sig for et næsten altid overfyldt Hus, medens den med Asfalt

belagte Plads udenfor samme ydede et koligt Hvilested, naar

Trængslen og Varmen i Pavillonen blev for trykkende. Der

gaves Fyrværkerier, større Festligheder, blandt hvilke især

Georginefesterne vare smukt arrangerede; der var til The-

atret engageret et eget Pantomimeselskab, og saaledes var

det ikke til at undres over, at dette Etablissement, medens

Kehlet levede, og medens hans Kone efter hans Død med

Iver og Dygtighed førte Regimentet, var opfyldt af besøgende

baade Søgn- og Helligdage. Men det varede ikke længe, før

det i sin Nabo „Sommerlyst“ fik en mægtig Konkurrent, og

da Mad. Kehlet trak sig tilbage, havde ogsaa Alleenberg kul

mineret. Det gik i faa Aar over til flere Værter, som trods

alle Anstrængelser ikke mægtede at bringe det tilbage til,

J. Davidsen: F ra det gam le Kongens Kjøbenhavn