Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden
81
gade. Under Mad. Lynge var den til Alleenberg hørende
Have hverken synderlig smuk eller tiltrækkende’; den var
beplantet mød Frug ttræer og Køkkenurter, og kun et Par
kølige Lysthuse tjente Gjæsterne til Tilflugtssted i de varme
Sommerdage. Jørgensen var den første, der faldt paa at
drage større Nytte af Haven, og det var ham, som her
opførte den Pavillon, der senere, efter at være forandret
og ombygget, udgjorde Alleenbergs væsenligste Prydelse. Den
var en blot og bar Træbygning, uden videre Elegance og ind
delt i forskj ellige Rum; men allerede den Gang frembød den
en særegen Mærkværdighed. Det var her, at Magister Lind-
berg boede, det var her, at han prædikede for sine Tilhæn
gere, det „danske Samfund“, og holdt Sammenkomster med
dem, indtil Politiet fandt sig foranlediget til at sætte en Pind
for disse Konventikler.
Intet lader nu ane, at-Alleenberg saaledes engang var Sam
lingsstedet for de saakaldte „Hellige“, der i deres hele Væsen
og Færd afgav en grel Modsætning til det gemytlige og lyslige
Folkeliv, for hvilket Alleenberg i flere Aar var Brændpunktet,
efter at det af Øltapper Jørgensen i Marts 1851 var afhændet
til Chokoladefabrikant Christian Kelilel. Under den driftige
Mands og senere efterlevende Enkes Hænder hævede Alleen
berg sig til et af Kjøbenhavnernes meest yndede Forlystelses
steder. Her fremstod efterhaanden smukke og tiltalende An
læg: Lysthuse, hvoraf et kinesisk med Hornmusik, Lovhytter,
Karussel, Skydebaner, et Theater osv. F ra den sirlige Pa
villon straalede Gasblussene fra et eget Gasværk mange Aar,
forinden selve Kjøbenhavn fik dette Belysningsapparat, og
Sangere og Sangerinder, ægte og uægte Tyrolere, producerede
sig for et næsten altid overfyldt Hus, medens den med Asfalt
belagte Plads udenfor samme ydede et koligt Hvilested, naar
Trængslen og Varmen i Pavillonen blev for trykkende. Der
gaves Fyrværkerier, større Festligheder, blandt hvilke især
Georginefesterne vare smukt arrangerede; der var til The-
atret engageret et eget Pantomimeselskab, og saaledes var
det ikke til at undres over, at dette Etablissement, medens
Kehlet levede, og medens hans Kone efter hans Død med
Iver og Dygtighed førte Regimentet, var opfyldt af besøgende
baade Søgn- og Helligdage. Men det varede ikke længe, før
det i sin Nabo „Sommerlyst“ fik en mægtig Konkurrent, og
da Mad. Kehlet trak sig tilbage, havde ogsaa Alleenberg kul
mineret. Det gik i faa Aar over til flere Værter, som trods
alle Anstrængelser ikke mægtede at bringe det tilbage til,
J. Davidsen: F ra det gam le Kongens Kjøbenhavn
6