89 / 386
86
Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden
mest tiltrækkende Punkter. Mod Syd ser man Søen mellem
Sjælland og Amager, og saa over denne frugtbare 0 atter
Havet, en Del af Egnen om Kjøge Bugt og Stevns Kridtbjerge;
i Forgrunden ligger Valby med sine hvide Huse og kornrige
Agre. Mod Vest ø jner man Roskildes Taarne. Mod Nord viser
sig Slotshaven med Havet til Baggrund og mod Øst det he r
lige Panorama af Kjøbenhavn, der ogsaa kan ses fra den
saakaldte Smallebakke i Haven, og herfra kan Blikket strejfe
over til den skaanske Kyst. I Slottets neders te Flage halvt
under Jorden var der et smukt Kapel, hvor der, medens
den kongelige Familie havde Sommerophold paa Slottet, hold
tes Gudstjeneste, og tillige førte en underjordisk Gang i en
lang Strækning til Køkkenet, til Staldene, Vognremiserne og
Ridehuset. I Slotsgaarden var der i ældre Tid et Spring
vand, hvorom det i et Digt af Bendix Didrichsen, der u d
kom 1705 og indeholdt en ligesaa udførlig som begejstret Skil
dring af Frederiksberg Slots og Haves Herligheder, hedder:
„Saasnart m an Foden da faaer inden denne Laage,
Saa seer m an strax, hvor høit Fontainen op kan kaage,
I Favnem aal udaf sin bøssepibet Hals
Sit fæ rske Vand, at det for hver Mand er tilfals.
(Tænk dog! Hvad Møie man b ar havt saa høit at lede
Fra Peblingsøen ud, at Biærget saa kan svede
Det isekolde Vand op af sin indre P art
Og lønlig Blæ restreng med slig en Force og F a rt!).“
1 samme Digt gives en Skildring af Slottets Indre, der
indledes paa følgende Maade:
„Kom nu kun indenfor m ed mig en Haandevende,
Og let Dit Øie op, saa skal Du selv bekiende,
At al den store Pragt, Du saae foruden til,
Slet intet andet er, end lu tte r Børnespil
Imod det Værk, som her indvendig for dit Øie
Frem stilles og kan saa B eskueren fornøie,
At hvem, som skiønne kan paa nogen Kongepragt,
Han tage nu sig selv og sin Fornuft iagt.
Dog holdt: og studs Dig lier m idt paa den M arm ortrappe,
Og gak ei ind, før Du den Overdeel og Kappe
Beseer, som klæ der saa den Indgangs-prægtig Dør,
Og giør Dit Knæfald først for den, som det Dig hør.
Du strax da m æ rker af de tvende Gibseløver,
Som bæ r det store Navn i deres Kløer og Kløver (?)
Og overskygget med Guldkronens tak k et Sol,
At indenfor der vist staaer en Monarche-Stol.
Gaa saa kun dristigt ind, og bed at man oplukker
Dig hvert Gemak, som Du i Knæ Dig for nedbukker