91 / 386
88
Kjøbenhavrieri for 50 til 60 Aar siden
stume, bestaaende af en højrød Kjole, der havde tilhørt Kron-
prinds Frederik, og et Pa r æblegrønne Benklæder, der vare
syede af et gammelt Billardklæde, engang skulde blive sit
Fædrelands Stolthed og Hæder.
Efter at have dvælet ved Slottet, skal jeg nu omtale Haven,
dets skjønneste Prydelse. Oprindelig var den anlagt i den
stive franske Stil; dengang ansaas Symmetri for ligesaa nød
vendig ved en Have som ved en Bygning. En Have maatte
bestaa af snorlige Alleer og klippede Hækker, der snart fore
stillede Mure, Taarne og Fæstningsværker, snart Kupler og
Pyramider, ja endog Mennesker og Dyr. Træerne maatte være
beklippede i bestemte Former, Blomsterpartierne vare an
lagte som mathematiske Figurer, og overalt anbragtes Sta
tuer i en bestemt Orden. Næsten i denne Smag var Frede
riksberg Have anlagt, og noget lignende kan endnu findes i
Frederiksborg Slotshave. Et Prospekt af Frederiksberg Slot
og Have fra 1764, set fra Midten af Haven, giver en Idé om
dens daværende Udseende. Op til Slottet, hvor Terrasserne
nu ere, gik en Bakke, som paa begge Sider var beplantet med
regelmæssigt klippede, i en bestemt Orden staaend i T ræ r,
der vare garnerede med Buxbomshækker. Slotstrappen strakte
sig næsten ned til Bakken, og nedenfor denne befandt sig et
højt Springvand. Endvidere var der hist og her store Grøn
ninger, hvor der var hensat Lau rbæ rtræer i store Ballier;
der var tillige fire runde Damme, og i en af disse befandt sig
en lille 0 med det kinesiske Tempel, som endnu existerer. Fa-
saneriet befandt sig der, hvor Fasangaarden nu er, og strax véd
Indgangen til Haven — der, hvor der er Blomsterpartier paa
begge Sider — var der et anseligt Menageri, indtil nogle Aar
før Frederik den Sjettes Tronbestigelse, da en sørgelig Ulykke
bevirkede, at det blev nedlagt, og at det forbødes for F rem
tiden her at huse eller fremvise fremmede glubende Dyr. Be
givenheden blev i min Barndom fortalt saaledes: I et Bur
befandt sig en stor og præglig Løve. En Dag havde Vogteren
været til Alters, og da han lige fra Kirken i sine sorte Klæ
der traadtc ind til Løven, slog denne, som ikke gjenkjendle
ham i denne Dragt, sine mægtige Klør i ham, og efter at have
tilredt ham forfærdeligt, flygtede den ud af den aabentstaaende
Gitterdør og tog Vejen gjennem Haven, udbredende Skræk til
alle Sider. Der blev gjort Jagt paa den, og omsider blev den