FraDetGamleKongensKjøbenhavn

7 4

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

ikke saa let Navne som Mad. Fouraux, Jfr. Tourniaire, men

fremfor alt Damerne Lezinski, Kremzow og Mad. Tourniaire,

om hvem det med Rette kunde hedde, at de havde udsmuglet

af Kjøbenhavns Fæstning saa mangt et H jerte og saa mangen

en Bankoseddel. Især var Lezinski og Kremzow Dagens Løv

inder. Naar de optraadte, var Cirkus propfuldt og Bifaldet

stormende.

Vesterbro-Tlieater blev ogsaa flitligt benyttet af rejsende

dramatiske Selskaber af næsten alle Nationaliteter, der fandt

deres Fordel ved at hidflytte Thespiskarren hertil. Jeg m inder

om Bornholdts og Schlemullers Selskab, der her gav Operaer

i det tydske Sprog. Dette Selskab talte flere respektable Kræf

ter, saasom Demoiselle Fischer, Mad. Christiany, Bassisten

Fackler, Ægteparret Ursprnch, Sangerinden Mad. Ubrich. Der

opførtes flere gode Operaer, saasom „Jægerbruden“, „Wil

helm Tell“, „Lestocq“, „Bortførelsen fra Seraillet“, „Maske

ballet“ og Boyeldieus „Johan af Pa ris“. I sidstnævnte Opera

gjorde Tenoristen Seest saa megen Lykke, at det kgl. Theaters

Chef, Holstéin, blev formaaet til, skjønt efter megen Mod

stræben, at engagere ham. Seest var født i Byen Slesvig, han

talte kun meget daarligt Dansk, og det viste sig ogsaa ved

hans forskjellige Debuter, blandt andre som Robert af Nor

mandiet, at hans Engagement var langtfra det heldigste. Man

fandt, at „slesvigsk Smør“ var ligesaa uheldigt som dansk

hos en Tenorist, og det varede ikke længe, før han blev hen

vist til en Korsangers beskedne Stilling.

Megen Lykke gjorde et andet tydsk Selskab, saa vidt erin

dres under en Hr. Muncks Direktion, der opførte tydske F a r

cer og Folkekomedier. Blandt Personalet befandt sig de dyg

tige Kunstnere

og Zimmermann, som i Nestroys „Lum-

pacivagabundus“, Raymunds „Der Verschwender“ og Angelys

„Fest der Handwerker“ gjorde formelig Furore. Ved dette

Selskab befandt sig den danskfødte Skuespiller Pallesen, som

efter at have gjort megen Lykke i „Den rejsende Student“

ligeledes blev engageret ved det kgl. Theater, hvor han dog

trods sit betydelige Talent kun blev en kort Tid, da han paa

Grund af sit stridbare Gemyt og sin Lyst til det omflakkende Liv

ikke kunde finde sig til Bette derved. Senere afvexlede ikke faa

Theatertruper med Beriderselskaber. Der var flere franske Sel

skaber, saasom Armands særdeles gode; der var spanske Dand-

sere, blandt hvilke især den smukke Dolores Serral gjorde Op

sigt, og selv „Vennerne hinsidan Sundet“ lode sig repræsentere

af et Selskab, der imidlertid ikke videre tiltalte. Her var det og-