FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

Mængde Tilskuere, især af den yngre Verden, men med Prices

Ivomedie var det forbi. Af den ældre Price’ske Slægt lever

endnu kun Ad o l f P r i c e , som trods sin høje Alder glæder sig

ved et godt Helbred, samt R o s a P r i c e * ) . Den yngre Slægt,

J u l i e t t e , So f i e , C a r l og V a l d e m a r P r i c e kjende jo alle

godt, navnlig fra det kgl. Theaters Ballet.

Til Historierne fra Vesterbro hører ogsaa den om Tasken-

spilleren „Professor“ Linsky, der ligeledes gav Forestillinger

paa Morskabs tli ea tret. Det var en smuk Mand med et elegant,

vindende Udvortes. Han gjorde megen Lykke hos det smukke

Kjøn og særligt bos en paa Vesterbro boende ung og smuk Pige

af god Familie. Hendes Forældre modsatte sig paa det be

stemteste Forbindelsen og modstod hendes Bønner og Taarer.

Men en skjøn Dag slap hun ud gjennem Vinduet i sit Væ

relse, Linsky havde skaffet Kongebrev, og Dagen efter bleve

de elskende viede af Præsten paa Frederiksberg. Sorgen her

over var stor i Familien, men derved var jo intet at gjøre,

og kort efter forlod Linsky Kjøbenhavn med sin unge Kone.

Et Par Aar efter tildrog sig en sørgelig Begivenhed. Linsky

gav Forestillinger i Wien, og hans Kone hjalp ham dermed.

Blandt hans Kunster var ogsaa en, hvorved den unge Kone

skulde lade skyde paa sig af en Række Soldater. En af disse

havde af en sørgelig Fejltagelse taget et skarpt ladt Gevær,

og da Salven gik af, laa Linskys Hustru livløs henstrakt i sit

Blod. Linsky, der oprigtig havde elsket hende, tog sig hendes

Død saa nær, at han ikke længe overlevede hende.

Morskabstheatret fik, som omtalt, en temmelig farlig Kon

ku rren t i Vesterbros nye Thealer, opført i 1834 af F i l i p p o

P e t o l e t ti, der som Linedandser og Ekvilibrist havde været

knyttet til det Price’ske Selskab og var beslægtet med denne

Familie. Henlagt i Byens umiddelbare Nærhed paa en Grund

ved det nuværende Tivoli, indtog det en betydelig Plads i Kjø-

benhavnernes Forlystelsesliv. Oprindelig var det bestemt for

Pantomimer og ekvilibristiske Forestillinger, men af dets paa

følgende Ejer, Arkitekt Petersen, blev det indrettet saaledes, at

det afvexlende kunde benyttes som Cirkus og som Theater.

Til dette Theater knytter der sig mange og forskjcllige Minder.

Her var det, at Fouraux, Tourniaires, Gautiers, Guerras, Du-

crows og Ilinnés Beriderselskaber optraadte, og man glemmer

*) Adoli Price døde 1890; Rosa Price lige'edesjforlængst død,

Udg. Anm ,