71 / 386
68
Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden
søge Raad, Efter at have adspurgt Casorti om forskjellige
Ting, erklærede Lægen, at lian kun vidste ét Raad, det nem
lig, at Patienten skulde søge Adspredelser, og at han saa-
ledes en Gang imellem skulde besøge Casortis Theater for at
more sig over P jerro ts grundkomiske Narrestreger. „Ak, ja ,“
svarede Casorti, „dette Raad vilde jeg gjerne følge, naar jeg
blot var i Stand dertil.“ — „Hvorfor ikke?“ spurgte Lægen,
„De liar jo vel nok Raad til en Gang imellem at spendere en
tre Marks Penge.“ — „Del er ikke Aarsagen,“ var Svaret, „men
der er en anden slem Hindring; jeg skal sige Dem, at jeg hæn
delsesvis selv er Casorti.“
Forestillingerne bestod foruden Pantomimer af Linedands
og ekvilibristiske Kunster. Som Linedandserinde udmærkede
sig især Mad. P r i e e , Moder til Ad o l f og afdøde J a m e s
P r i e e , en meget smuk ung Dame af en imposant Figur og med
dejligt sort Haar, som i lange naturlige Lokker bølgede ned
ad hendes Skuldre. Denne hendes Færdighed gik i Arv til
hendes Son, C a r l P r i e e , der udmærkede sig som Bajazzo
og Ekvilibrist, men døde i en ung Alder. De fleste af Pricerne
medvirkede ogsaa i Pantomimerne i Forening med andre Med
lemmer af Selskabet, saasom Jfr. C a s o r t i , senere gift med
Ylolinspilleren J o a k i m P e t o l e t t i og Moder til Jfr. P e 1o-
l e t t i , som h a r medvirket ved det Volkersenske Pantomime
selskab paa Tivoli, Mad. F r i c h o n , L e d e t , den forhen om
talte P a r a n , og W i n t h e r , gift med en Datter af den ældre
Priee,
v
Efter at Selskabet havde spillet paa 1toft heat ret i Aarene
1801 og 1802, gav
det om Sommeren Forestillinger i Dyre
haven og om Vinteren i el Lokale paa Vesterbro i en der
værende Ejendom ^nuværende Nr. 70, Slagtermester Ebstrups
Sted), indtil del opnaaede at bygge sig et eget Theater paa
en Plads lige overfor Skydebanen, .Eldre Folk ville endnu
mindes den graumalede Bygning, der laa indenfor et Gitter
værk, og hvorpaa der med hvide Bogstaver, omgivet
af
Kun
stens Attributer, et Minervaluned, en Maske osv., var malet
„Morskabstheator“, Saavidt vides, var det i 1818, at delle The
ater toges i Brug, Der blev i Beglen spillet om Sommeren og
l fteraaret, og disse Forestillinger vare næsten altid godt be
søgte af alle Samfundets Klasser, naturligvis mest
af
Rorn.
skjøn!
Va \ u e ogsaa
gierne drog derud for at gotte
sig
over
Pjerrots Lojer. Af og lil foretog Selskabet out Vinteren
en
kunstrejse i Udlandet
Efter den ældre Prfces og Cnsortås Død I Tyverne under-