FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

der nu tilsidst anføres, at et Exemplar af den nu næsten ud

døde Mopperace, en Kanariefugl, en Papegøje ofte udgjorde

en Bestanddel af Husstanden i Familien, saa tror jeg dermed

at have fuldendt det temmelig korrekte Billede af tle borger

lige Huse i Kjøbenhavn for 50 til 60 Aar siden.

I den Tid, jeg ha r for Øje, var V es t e r b r o trods den ringe

og tarvelige Bebyggelse, den mest befærdede af Kjøbenhavns

Forstæder. Delte forklares ikke saa meget ved dens Beliggen

hed som derved, at den, som tidligere omtalt, efterhaanden saa

at sige var bleven Centralpunktet for det glade Kjøbenhavn

navnlig derved, at det var Samlingsstedet for allehaande Ud

øvere af de frie Kunster. Især naar Dyrehavstiden var forbi,

tog en stor Del af de sig der producerende Kunstnere af

større eller ringere Anseelse Stade paa Vesterbro. Saa saa’

man Bod ved Bod. Der var Verdenstheatre, Lykkestjerner,

Taskenspiller^, den stærke Kvinde, som bar adskillige Mand

folk i sit Haar og gjorde de mest utrolige Kraftkunster. Man

saa her billedlige Fremstillinger af Mord- und Todgeschichter,

der indenfor i Boden vare præsenterede paa den naturligste

og mest afskrækkende Maade. Her opslog „Frederiksstens-

festungsmanden“ sit Paulun, naar hans Forretninger paa Fi

skertorvet ikke forbød ham at forevise sine Underværker,

og især saas de mærkeligste Panoramaer, der ikke havde noget

tilsvarende, hverken paa Jorden eller udenfor samme, for

den billige Entré af 4 Skilling, medens Honoratiores betalte

efter Behag. Paa det Sted, hvor nu Torvet er, var opslaaet en

Cirkus, hvor det Bachske Beriderselskab viste sig. Der var end

videre Menagerier, men ikke med glubende Dyr, thi da en

Løve i Frederiksberg Haves Menageri i Begyndelsen af inde

værende Aarhundrede var sprungen ud af sit Bur efter at

have sønderrevet sin Vogter, blev det forbudt at forevise des

lige store Bovdyr, indtil denne Bestemmelse for fyrretyve

Aar siden atter blev hævet.

Her foreviste ogsaa Dennebecq et Marionettheater, der gik

op i Luer. Denne Mand var en lang Tid Gjenstand for alminde

lig Omtale paa Grund af en Retssag, han havde anlagt mod

Brødrene Lehmann og deres Moder, og som varede ikke min

dre end halvtredie Aar. Prokurator F. M. Lange, der førte

Sagen for Dennebecq, har aftrykt de hertil hørende Akt