152 / 327
Et helt nyt Træk i dennes Fysiognomi fremkom ved, at der efter Forslag
og Udkast af Arkitekten blev anbragt et Relief, en »Titan« af Billedhugger
Stæhr Nielsen, paa Gavlen af den nyopførte Montagehal.
Det lykkedes — ikke mindst fordi der ikke blev Brug for de indkøbte
Materialer paa den paatænkte Maade — at opretholde en relativ god Beskæf
tigelse. Man kunde derfor overfor Besættelsesmagten hævde, at man faktisk
kun var i Stand til at paatage sig Udførelsen af meget begrænsede Ordrer.
Gang paa Gang »beklagede« man, at et eller andet Arbejde, som Tyskerne
ønskede Tilbud paa, laa udenfor T itan’s Fabrikationsmuligheder. Fabrikken
har næppe nogensinde haft større Hang til at blive overbelastet end i disse Aar.
Og det skortede da heller ikke paa Forestillinger fra Tyskerne om det urime
lige i, at man kun vilde arbejde med eet Hold.
Saa kom den 29. August med Undtagelsestilstanden. Om Eftermiddagen
fik Direktionen Meddelelse om, at der var ankommet et tysk Vagthold til
Fabrikken, og gav øjeblikkelig Ordre til, at dennes eget Vagtmandskab skulde
trække sig tilbage. Man havde nemlig trods alt ikke kunnet undgaa at etablere
en temmelig talstærk Sabotagevagt.
Det kan vist med et mildt Ord siges, at det tyske Mandskab ikke netop
blev mødt med større Velvilje — og det varede kun faa Dage inden det
atter forlod Fabrikken, efter at en tysk Officer havde meddelt Direktionen,
at man naturligvis kun havde sat Vagten for at hjælpe og beskytte Virksom
heden, og nu gerne trak den tilbage, hvis Direktionen ansaa den for overflødig.
Svaret herpaa lød forsigtigvis, at man ikke kunde paatage sig nogensomhelst
Garanti, og at der var Grund til at tage Forbehold, fik man Bevis for allerede
i Oktober samme Aar, da Drej erværkstedet, Haubergs gamle Maskinfabrik,
blev Genstand for Sabotage. Efter Rapporten blev to af de patruljerende
Poster overrumplet, der blev kastet nogle Spræng- og Brandbomber ind ad
Vinduerne ud til Hermodsgade og Skaden blev paa over 100.000 Kr. Kort
T id før var iøvrigt ogsaa en Del af Titan’s Modeller gaaet til Grunde ved
en større Sabotagebrand paa Varde Staalværk. Trods det man i Sabotørkredse
flere Gange drøftede, hvorvidt der var Grund til atter at bombe Fabrikken,
fandt man det først betimeligt henimod Slutningen af Besættelsen — men de
forstaaende Sabotører flyttede hensynsfuldt de Maskiner, som skulde »uska
deliggøres« ud paa Marken — flinkt assisteret af T itan’s egne Arbejdere, der
viste sig at staa paa en særdeles venskabelig Fod med Frihedskæmperne, og
Sprængningen blev gennemført, uden at der blev anrettet Skade paa selve
Fabrikken.
147