Previous Page  154 / 327 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 154 / 327 Next Page
Page Background

Paa Titan holdt de sværtbevæbnede Sabotagevagter Virksomheden under

streng Opsigt. Men hvad hjalp denne Paapasselighed? Modstandsbevægelsen

havde længst Foden indenfor paa selve Fabrikkens Enemærker, ja Titan havde

forsøgt sig paa et helt nyt Felt: Vaabenfabrikation! Ganske vist i al Beskeden­

hed og — Hemmelighed, skønt Ordrerne tilsyneladende indgik paa regulær

Vis som Bestilling paa visse »Maskindele«. Kunden var imidlertid et fingeret

Firma og i Virkeligheden var det en af Fabrikkens egne Ingeniører, der havde

indgivet Ordren, samt udført de fornødne Tegninger. Nogle af Arbejderne,

som før havde været ansat paa Riffelsyndikatet, gjorde sig jo nok deres egne

Tanker og syntes, at Delene havde en forbløffende Lighed med dem, de tid­

ligere havde lavet. Men der blev holdt Tand for Tunge og lavet et Antal Sten-

guns. Alligevel gik det kun for en Tid. I Marts 1945 blev »Gruppen« sprængt

og dens Leder Ingeniør Andreas Bardram taget af Gestapo. Og naar han mira­

kuløst nok slap med Ophold i Vestre Fængsel og Frøslev, var det sikkert fordi

alle Sagens Akter blev ødelagt ved Bombardementet paa Shell-Huset.

De mange Sabotagehandlinger, der fandt Sted over hele Landet, kom

iøvrigt i ikke ringe Grad til at præge Arbejdet paa Titan, hvor man fik de

havarerede Genstande til Reparation. Det var baade godt og ondt — det gjaldt

jo i adskillige Tilfælde om at hjælpe Fabrikkens gamle Kunder, samtidig med,

at det i mange Tilfælde maaske ikke var allerønskeligst, at Reparationen skete

altfor hurtigt. I Forbindelse med de talrige Reparationsarbejder blev der 1944

i Aalborg oprettet en Afdeling med særligt Reparationsværksted. Og efter-

haanden, som man ikke kunde faa flere Materialer fra Tyskland — man var nu

helt afhængig af dette Lands Leveringsevne — saa blev den regulære Fa­

brikation mindre og mindre.

Betegnende for Tilstanden umiddelbart før Kapitulationen var, at Titan i

April Maaned 1945 havde en halv Snes bomberamte Kraner til Reparation,

foruden et betydeligt Antal større og mindre Transformatorer. Paa det Tids­

punkt kunde man dog ogsaa igen bygge et mindre Antal elektriske Maskiner.

De lod sig oparbejde af Plade fra nogle store Titan-Maskiner, der var blevet

ødelagt under Schalburgtagen paa Tuborg.

Og saa kom Befrielsens Time den 4. Maj — og den 5. var hele T itan’s

Facade for første Gang smykket med ny Flagpynt — Flag langs hele Tag­

kanten. De var indkøbt med dette Formaal for Øje allerede i 1941! Titan’s

Flygtninge kom hjem — nogle af dem med den danske Brigade. Og langsomt

— yderst langsomt begyndte Materialesituationen igen at forbedres — den

direkte Forbindelse med tidligere Leverandører og Kunder kunde genoptages.

149