skrev hans yngre Meddirektør Poul Hannover, da Helweg, 71 Aar gammel,
pludselig var død, midt i Arbejdet. »Med ham er en af dansk Industris Ældste
gaaet bort, en Type, der vanskeligt lader sig erstatte, vokset op, ikke blot sam
men med Titan, som var hans Hjertebarn, men med hele den industrielle Ud
vikling herhjemme.«
Det var virkelig en af den danske Jernindustris Pionerer, der i 1932 maatte
forlade Direktørstolen paa Titan.
Allerede flere Aar før Helwegs Død havde en anden af Veteranerne fra
den samme Slagmark, hans gamle Medarbejder og Forbundsfælle helt fra
Tiden paa Vesterfælledvej, trukket sig tilbage fra Direktørstolen ved Siden af.
Det var Georg Garde, som var blevet Medlem af Titan’s Direktion efter
Marstrands Død i 1902.
Georg Daniel Garde var som Helweg Præstesøn, fra Løgum i Sønderjyl
land, hvor han blev født inden Løsrivelsen fra Danmark i Aaret 1856 den
2. Juli. Garde blev Student fra Metropolitanskolen i København 1874 og poly
teknisk Kandidat i 1881, hvorefter han i Aarene 1881-84 arbejdede som Jern
bane- og Havneingeniør ved Tyborøn, Odense Kanal, Kalundborg Havn og i
Holbæk, indtil han i Slutningen af samme Periode blev Assistent ved Køben
havns Havnevæsen. Men i det følgende Treaar var han ansat ved Møller &
Jochumsens Maskinfabrik i Horsens og her traf han sammen med den noget
yngre Helweg, der da dygtiggjorde sig i Praksis efter Eksamen. Garde kom
imidlertid først i Forbindelse med det Firma, i hvilket de siden skulde arbejde
trofast sammen, idet han 1887 blev ansat hos Marstrand & Rubow, og det var
tænkeligt nok ham, der Aaret efter, da det kneb at holde Fabrikken i Gang,
formidlede, at Helweg blev optaget i Firmaet.
Der er foran redegjort for Grunden til, at Garde først blev optaget i T itan’s
Direktion efter Marstrands Død. Hans Virksomhed var baade før og efter
den Tid af den allerstørste Betydning for Firmaet, som den havde været det
for Marstrand, Helweg & Co. Det var navnlig paa Kranbygningens Omraade,
at Garde gjorde sin Indsats, og som han havde været med til at projektere og
opføre de allerførste Kullosningsanlæg, virkede han sin Tid ud ivrigt for at
forbedre Konstruktionerne, saa Titan vedvarende var fuldt konkurrencedygtig
paa dette Omraade. Her skal ogsaa mindes om hans Andel i Starten af Det
danske Kulkompagni og dermed i selve T itan’s Start, og om, at det var Garde,
der først af alle herhjemme havde Opmærksomheden henvendt paa Diesels
Forsøg i Nürnberg. Som ledende Tekniker paa Titan vedblev han at være
fortrolig med den nyere tekniske Litteratur, han har selv skrevet adskilligt om
279