Previous Page  280 / 327 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 280 / 327 Next Page
Page Background

Tiltræden synes Driften helt konsolideret. Det kan ogsaa først have været i de

derefter følgende Aar, at Marstrand drog den fulde Fordel af sine Erfaringer

fra Amerika og de Forbindelser, han havde stiftet derovre. Det er en af hans

Fortjenester, som bør mindes med Ære, ikke mindst paa den Fabrik, som har

bygget videre paa hans Værk. Og var det Garde, som først gjorde opmærksom

paa Rudolf Diesels ny Opfindelse, saa var Marstrand med i Forhandlingerne.

Det var ham, der besvarede Diesels Telegram om en forlænget Betænknings­

tid for den endelige Overtagelse af Patentet.

Titan s Stiftelse og Marstrands dermed bedrede Formuesomstændigheder

førte til en stor Dag i hans Liv. Ved en Fest for Familien i Aaret 1900 tilbage­

betalte han de Beløb, som man i sin Tid havde laant ham for at kunne føre

Fabrikken paa Vesterfælledvej videre. De følgende Aars vanskelige Arbejds­

forhold tog imidlertid paa hans Kræfter. Faderens Haab om, at han skulde

være i Stand til at møde Livets Tilskikkelser med Sindsro, gik ikke i Op­

fyldelse. Det tungsindige hos ham vandt Overhaand, han mistede Troen paa

sig selv, og da et Par Kurophold i Norge ikke bragte varig Bedring, søgte

han efter sin Læges Raad i Efteraaret 1902 om Orlov fra Fabrikken paa ube­

stemt Tid. I disse Dage opfattede han den mindste Modgang som en Under­

stregning af, at han intet evnede, og det synes at have været en ren Ubetyde­

lighed, som førte til, at han opgav det hele. Uden at sige noget, forlod han om

Aftenen den 13. Oktober 1902 sit Hjem, og blev Dagen efter fundet druknet

i Damhussøen.

Netop den nærmest forudgaaende Tid havde ellers set ham udfolde en

rastløs Energi. Han havde paa eget Initiativ været baade i England og Sverige,

hvor det var lykkedes ham at knytte ny betydningsfulde Forbindelser for Titan.

Den stadige Ufred paa Fabrikken, Forholdet med hans Kolleger, som han af

bedste Evne og Vilje søgte at raade Bod paa, har imidlertid ikke bidraget til at

øge hans Livslyst. Han var i det hele taget af et andet Stof end begge sine Med­

direktører, ejede ikke deres robuste Tro paa, at Retten var paa deres Side, for­

stod ikke som de at føre Krig, som Krig nu engang bliver ført, med alle Magt­

midler. Han var forsaavidt større end de andre to, fordi han var mere objektiv,

mere tilbøjelig til at se Sagen ogsaa fra den anden Side. Fætteren Jacob Mar­

strand har givet sin Skildring af Poul Marstrands dobbeltbundne Personlighed:

Han begyndte med amerikanske Forhold i Hovedet, med stort Mod og mange Ideer,

og har sat sit Præg paa Jernindustrien herhjemme. Men Forretningsmand i strengere

Forstand var han egentlig ikke — dertil var han for lidt Rationalist. Tidens store

humane Tanker og Drømme beskæftigede ham altid. Drømmen om et Retfærdighedens

274