til at indlade sig paa store ny Foretagender uden smaalig Undersøgelse af, om
de ogsaa var økonomisk forsvarlige. Hurtig i Replikken og hurtig til at tage
Bestemmelse. Han ansaa sin Mening som den eneste rigtige, og andres Mening
var ikke velset. Dog var han gerne jovial nedadtil og en god Herre for sine
egne Underordnede«. Som man ser langtfra en usympatisk Beskrivelse, endda
den kommer fra Modstandernes Lejr. Og fra Haubergs egen lyder det: »Høj,
statelig og i Besiddelse af et ukueligt Humør, knaldende intelligent blev han
en Fører, som man saa op til med Respekt. Han var maaske en Herskernatur,
men i Bunden overordentlig godhjertet«. At han ikke var blid i Tonen, naar
der var begaaet en Fejl, indrømmes ogsaa fra den Kant, men han var bagefter
Overhalingen den samme som før. Og forøvrigt saa han helst, at Folk forsva
rede sig: »Der er sgu ikke noget ved at skælde en Mand ud, der dukker
Hovedet og tager Skyllen uden at svare igen«.
Arbejdere og Funktionærer paa Titan stod stillet op udenfor Fabrikken,
da Hauberg passerede den p^a sin sidste jordiske Færd, da hans Kiste blev
ført til Bispebjerg fra Frue Kirke, hvor Bisættelsen havde fundet Sted. Arbejds
giverforeningen havde udbedt sig at maatte arrangere og bekoste Højtidelig
heden. Kongen lod sig repræsentere, og der var mødt en talrig og notabel
Skare. Kirken var smykket med et Utal af Kranse. Ogsaa paa Tagensvej var
der strøet Blomster, og med blottede Hoveder saa Arbejdere og Funktionærer
deres gamle Chef blive ført forbi det Sted, hvor han havde startet sin første
selvstændige Virksomhed, nu vokset op til en større, kendt saa vidt over Lande.
Det var i hans yngre Dage ikke blot Fabrikantvirksomheden, der optog
Haubergs Tid. Han var med i meget andet. Det er fortalt, hvorledes han stif
tede Aktieselskabet Sølvgadens Sporvejsselskab og i Forbindelse hermed lod
anlægge den første Fredensbro. Et andet større Broanlæg maatte han opgive,
om han nu ellers har ment noget alvorligt med det Andragende, han indgav
om at maatte faa Koncession paa Bygning af en Storstrømsbro. Hauberg var
ogsaa en Overgang »Direktør« for Selskabet »Bangs Skydevaaben«, og for
handlede i den Anledning med militære Myndigheder i Udlandet. De tyske
Officerer, siger han, var ualmindelig storsnudede og værdigede ham næppe
et Ord. Han syslede ogsaa med Planer om at deltage i Mælkeforsyningen af
saavel Berlin som London — i sidstnævnte Tilfælde i Forbindelse med Lister.
Og endelig sad han i Bestyrelsen for adskillige andre Aktieselskaber: Det
danske Elektricitetskompagni, Frederiksberg Sporvejs og Elektricitets Aktie
selskab, Det danske Mælkekompagni, A/S Hipalos, A/S De Ibsenske Grunde
i Gentofte, A/S H. E. Gosch & Co. og A/S Vølund.
270