271 / 327
Men det var Haubergs
Virke for Arbejdsgivernes
Sag, der skabte hans største
Ry — og skaffede ham de
mest bitre Angreb paa Hal
sen. Lige fra han blev selv
stændig Næringsdrivende,
havde han Forstaaelse af
Organiseringens Værdi og
var Medlem af den ny Fa
brikantforening allerede fra
Maj 1884. Fra 1889 blev han
Medlem af Bestyrelsen og
deltog med stor Iver i Or
ganiseringsarbejdet
under
de følgende Arbejdsstands
ninger, indtil han i Aaret
1900 blev valgt til Formand.
Fra Arbejderpressens Side
var han allerede i de forud-
gaaende Aar blevet angre
bet stærkt og ofte, ikke
mindst under den store
Lockout, da man beskyldte
ham for at sabotere det i første Omgang næsten aftalte Forlig: De skrev til
Bismarcks Venner, nu efterligner de Bismarcks Falskneri, var Overskriften i en
Artikel i Aarhusbladet »Demokraten«. Anledningen var dels, at Arbejdsgiverne,
som det var sket før, havde søgt at skaffe Arbejdskraft sydfra til Erstatning for
de lockoutede Arbejdere, dels at man beskyldte Hauberg for, at han forsætligt
havde udeladt et Ord i en Meddelelse, ligesom Bismarck havde forfalsket
Emser-Depeschen. Bladet blev naturligvis dømt for Artiklen. Hauberg, der
havde været virksom ved Fabrikantforeningens Sammenslutning med den ny
almindelige Arbejdsgiverforening, havde ellers følt sig stærkt skuffet, da denne
havde nægtet at yde ham Støtte i Striden mod T itan’s Centrifugearbejdere først
paa Aaret 1899, og han hørte i det hele taget til Oppositionen mod Niels An
dersens Regimente. Etatsraaden havde blandt andet under Forhandlingerne med
Arbejdernes Repræsentant, den senere Borgmester Jensen, lovet at støtte Kravet
265
S. C. Hauberg.
Maleri af Otto Bache.