Student og cand. phil., før han endte som Lærer, først i Nærum, siden i Broby
og Aversi Sogne. Han havde en Overgang en mindre Gaard i Nærum, den,
som stadig hedder Koefoedsgaard, og skønt han ikke selv hørte til det store
Hartkorn, plejede han Omgang med de bedre Folk i Byen, som det ses af de
Faddere, han bad til Sønnen Hans Rudolphs Daab. Den lille blev baaret af
Madame Rosted fra Nærumgaard, og Jomfru Amondsen fra en anden af Byens
større Gaarde holdt Huen, mens de mandlige Faddere var Nærumgaards tid
ligere Ejer Oberst d’Flarioux og Bager W ille fra Nyholte, samt en Sekretær
Lager fra København. Saa fint et Selskab har vel næppe drømt om, at det var
en vordende Grovsmedesvend, der blev holdt over Daaben. For den studerede
Mands Søn blev siden, 14 Aar gammel, sat i Lære hos en almindelig Landsby
smed, indtil han 1844 fortsatte hos Helverskov i København, hvor han gjorde
Svendestykke i 1849. I de følgende Aar arbejdede han først paa J. G. A. Eick-
ho ff’s nystartede Maskinfabrik og derpaa i P. F. Lunde’s Jernstøberi ved Nørre
Farimagsvej, hvor der tillige var Maskinværksted. Skønt han saaledes var for
trolig med Maskinarbejde, var det som almindelig Grovsmedemester, han
begyndte for sig selv, efter at han havde gjort sit Mesterstykke den 28. Februar
1856 og den 8. Januar 1857 havde løst Borgerskab i Hovedstaden som Medlem
af Smedelauget. Hans første Kone var da død og han havde ægtet Laura
Cecilie Bendix fra Esbønderup, med hvem han havde faaet Datteren Ida Louise
Petrine Ellen Koefoed, som blev deres eneste Barn.
Det er foran fortalt, hvordan H. Rudolph Koefoed hurtigt maatte flytte
fra sit første lejede Værksted paa den 3die Blegdam, hvordan han byggede i
Meinungsgade, startede sit første Maskinværksted under meget beskedne For
mer og siden paa den anden Side Gaden lod opføre den større Maskinfabrik,
som han gik i Kompagni med andre om, og endelig 1883 afhændede til A/S
H. Rudolph Koefoed & Co. Han fik en meget klækkelig Afstaaelsessum, blev
efter de Tiders Forhold temmelig velhavende og skønt han da kun var 53 Aar,
gik han ikke siden ind i praktisk Virksomhed. Derimod blev han, som for ikke
at være helt ubeskæftiget, havde paataget sig at føre Tilsyn med nogle Maskin
fabrikker rundt omkring i Landet, i 1887, da det begyndte at knibe for hans
gamle Firma, valgt ind i Bestyrelsen for at bistaa sin Afløser Direktør Gustav
Halberstadt med Raad og Daad, og da Virksomheden i 1888 blev slaaet sam
men med Haubergs paa Tagensvej, fortsatte han som Bestyrelsesmedlem, ja
ogsaa efter Sammenslutningen i 1897, indtil han endelig i 1912 paa Grund af
Alder og Svagelighed traadte tilbage fra T itan’s Ledelse.
Han omfattede iøvrigt hele Livet sit gamle Fag med levende Interesse, var
262