269 / 327
et virksomt Medlem af
Smedelaugets, eller som det
nu hed Smedemesterforenin
gens Bestyrelse indtil 1913,
da han altsaa havde staaet i
Lauget i mere end 50 Aar.
Han havde stor Andel i Op
rettelsen af Lærlingehjem
met i Nørre Søgade og lige
ledes i Smedemestrenes Stif
telse, der ligger Nabo til
hans gamle Ejendom i Mei-
nungsgade. Paa Halvtreds-
aarsdagen for sin Indtræden
i Smedelauget blev Koefoed
udnævnt til Æresmedlem,
og da han trak sig tilbage
fra Bestyrelsen, blev han fej
ret ved en større Festlighed.
Efter at være flyttet fra
Meinungsgade, boede han hele sin Tid paa Dosseringen, hvor en Broderdatter
Henriette Koefoed var i Huset hos ham i nogle og tyve Aar indtil hans Død
1915. En Adoptivsøn Ingeniør Christian Koefoed var gennem mange Aar
ansat paa Titan, og hans eneste Datter var gift med Johannes Helms, der i
mere end 50 Aar var Værkfører paa Centrifugefabrikken.
Om Sophus Christoffer Hauberg er der skrevet adskilligt. Hans fremtræ
dende Stilling bevirkede, at Blade og Tidsskrifter ved mange Lejligheder
bragte Skildringer af hans Levned, Skildringer der dog kun halvt fremkalder
Indtrykket af hans virksomme og initiativrige Personlighed. Selv har han
desværre kun fortalt om sin Barndom i Apoteket paa Christianshavn, hvor han
blev født som Søn af den hovedrige Indehaver, der tillige var Bryggeriejer
og blev Etatsraad. Som toaarig var Hauberg meget syg, vistnok Hjernebetæn
delse, og Professoren, som tilsaa ham, trøstede Moderen: De skal saamænd
ikke ønske at Drengen maa leve — for hvis han lever, bliver han Idiot.
Og i Borgerdydskolen var Hauberg da ogsaa Klassens Fux, indtil han »som
den mest uvorne af syv Sønner« blev sendt til Sorø Akademi, hvorfra han kom
hjem som Nr. 1, hvilken Plads han siden ønskede at hævde i alle Livets Forhold.
263
H. Rudolph Koefoed med Familie.
Daguerretypi.