273 / 327
indenfor Arbejdsgiverforeningens Hovedbestyrelse fandt man, at man hellere
maatte have ført Kampen igennem til Sejr og lod dette komme til Udtryk.
Hvorover Hauberg blev saa fortørnet, at han forlod Mødet. Enden blev dog,
at man bifaldt Overenskomsten og takkede Hauberg for hans Indsats. Fra
offentlig Side blev han ogsaa belønnet for sin Mæglen. Han fik Ridderkorset,
skønt han maatte vente længe paa det. Man vilde nemlig have givet Arbejder
nes Repræsentant Borgmester Jens Jensen Fortjenstmedaljen i Guld, men han
afslog af principielle Grunde at tage imod den, hvorfor Hauberg først senere
fik sin Anerkendelse. Der fulgte nu en Række rolige Aar, i hvilke der efter-
haanden udviklede sig faste Regler for de tilbagevendende Lønforhandlinger
mellem Arbejdere og Arbejdsgivere, og da Rostrup, 1911, døde, blev Hauberg
af Hovedbestyrelsen ved skriftlig Afstemning enstemmigt valgt til Formand.
En fra »det urolige Hjørne var kommet frem i allerførste Række. Industrien
havde sat sig paa Arbejdsgiverforeningens Formandspost«.
Hauberg blev budt velkommen paa forskellig Vis, men fra Modstandernes
Side var Tonen anderledes end de faa Aar før, da han var blevet Næstfor
mand. Social-Demokraten talte om den Rutine, han efterhaanden havde
erhvervet sig som Forhandlingsmand — om hans Evne til at danse paa Æg,
uden at ret mange gik i Kvas, og selv Extrabladet vilde indrømme, han havde
gode Egenskaber, ja egentlig var godlidende, endog af en vis mut Elskværdig
hed og i Virkeligheden holdt mere af Fred end Krig. Men paa den anden
Side hævdede Bladet, at han aldrig havde udvist noget virkeligt Snilde under
de førte Forhandlinger.
Hauberg selv var maaske ogsaa til en vis Grad blevet en anden. Graanet i
Organisationens Tjeneste havde han høstet sine Erfaringer: Vi vil søge at
skabe saa rolige Arbejdsforhold som muligt, og dette opnaas kun ved at
Arbejdere og Arbejdsgivere hver for sig udgør en stærk Magt. — Det var
unægtelig andre Toner end i hans unge Dage, da Jernfabrikanterne selv vilde
være Herrer i deres Værksteder og sloges bravt for at faa Fagforeningerne
ophævet og ødelagt.
Extrabladet har fra samme Tid ogsaa givet en morsom Skildring af Hau
bergs ydre Fremtræden: Der er ikke meget ved Arbejdsgiverformandens Per
son, som giver Indtryk af Stor-Fabrikanten, Stor-Arbejdsgiveren, Stor-Lockout-
herren, eller hvilke andre Betegnelser, man nu føler sig fristet til at knytte til
en Mand i hans Stilling. Der er noget jævnt borgerligt over hans hele Appari
tion — i Paaklædning er han nærmest af samme Type som gamle Etatsraad
Niels Andersen, Arbejdsgiver-Lederen er iført en Frakke, der ser ud til at
267