278 / 327
Paaskønnelse hos Professoren, fordi Sønnen fandt Glæde ved »den friske
Natur — alt det Liv og den Skønhed, som er rundt om os«. Han saa med
Fortrøstning Fremtiden i Møde for den Unge, naar han paa Basis af først
og fremmest Ærlighed og Sandhed og dernæst et solidt praktisk Haandværk
kunde se sig om i Verden.
Haandværket stod i det hele højt i Kurs i den Marstrandske Slægt, og Far
broderen Dampmøller Troels Marstrand tog sig saa interesseret som Faderen
af Poul Marstrands Uddannelse og Udvikling. Hver Uge var der Brev fra ham
under Opholdet i Frederiksværk og han havde det praktiske Kendskab til
Haandværkslivet, som Faderen manglede.
Poul Marstrand stod nu ikke Læretiden ud. I 1870 tænkte han paa at rejse
til London, men det var dengang alle ventede Krigen. »Jeg gaar øjeblikkelig
med,« skrev han, »Det bliver en stor Tid vi kommer til at leve i, og jeg glæder
mig umanerligt til at være med til at banke Preussen saadan tilgavns, at den
ikke kan rejse sig igen.« Naa, saadan gik det jo ikke, og Aaret efter tog Poul
Marstrand til Amerika. Faderen glædede sig over hans Breve derovre fra, om
hvordan han vel havde et aabent Øje og Sind for de storartede Indtryk, men
ikke lod sig overvælde. Han tog det som et Vidnesbyrd om, at Sønnen ikke
vilde blive ængstelig, selvom der skulde møde ham Modstand, men opfordrede
ham til foreløbigt at se sig dygtigt om. Han behøvede jo ikke straks at gribe
til Erhvervet — Faderen var en rig Mand. »Maaske Du som Tegner eller
Mekaniker kan gøre Fyldest, saa at det just ikke er nødvendigt at give Din
Tid bort, men det er altid det bedste Grundlag for al Gerning, at man evner
selv at kunne præstere selv den mindste Detail deraf.« Senere paa Aaret havde
den Unge allerede faaet en Opgave at løse, og selvom det kostede Besvær, var
det netop udviklende for hans Evner saavel som for hans Vilje. Og godt var
det, at han stadig hang ved Vennerne og Hjemmet, ikke lod sig daare »af det
Skin, som Higen efter Gods og Guld mange i vor Tid har sat som Maal for
sin Stræben«.
»Dine Selvbetragtninger glæder mig meget og tyder paa Din gode Vilje
og Forstand og almindelige Stræben efter at blive en Mand. Der er allerede
en Modenhed i Din Tankegang og et rigtigt Syn paa Tilværelsen, som ikke er
sædvanligt i Din Alder og lover Godt for Fremtiden.« Maaske vilde Sønnen
ikke direkte faa Brug for de Erfaringer, han indhøstede ved sit Arbejde paa
en Lokomotivfabrik derovre, men han kunde vel faa Lejlighed til at beskæftige
sig med beslægtede Arbejder, og saa fortalte Professoren om det »af et stort
Aktieselskab stiftede Jerndampskibsbyggeri og Maskinfabrik, som bliver aab-
272