Previous Page  279 / 327 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 279 / 327 Next Page
Page Background

net paa den 0 , der er dannet mellem Lynetten og Holmen. Her nærer man

store Forhaabninger til denne Sag, og der vil blive Anvendelse for mange

gode Kræfter, saa at Du sikkert der vilde kunne faa en Fremtid.« Hvad Søn­

nen foretog sig, vandt i Almindelighed Bifald hos Faderen, ogsaa da han efter

et toaarigt Ophold vilde vende hjem igen. Faderen havde netop ønsket han

skulde have to Læreaar i Amerika for at faa Kendskab til, hvad de dygtigste

Folk derovre kunde præstere, ofte ved selv at arbejde sig frem, hvilket maatte

kunne udvikle hans egne Evner, saa han ogsaa selv fik Lyst til at tage fat paa

større Opgaver. Faderen havde ofte udtalt sin Glæde over, at Poul Marstrand

ikke blev helt opslugt af Begejstring for det Fremmede, at han saa den gamle

Verden besad Værdier, som den ny ikke havde. »Nu,« skrev han den 16.

Februar 1873, »glæder jeg mig til, at Du helst vil vende hjem igen og

h e r

anvende den indsamlede Erfaring og tjene Dit Fædreland.« Ofte nok havde

Faderen understreget, at man skyldte alle Kræfter til Fædrelandet, selvom

man maaske nok havde godt af at prøve, hvad man duede til i det Fremmede,

hvor man maatte stole paa sig selv.

Og den Unge skulde snart faa Brug for sin Selvstændighedsfølelse. Brevet

af 16. Februar blev de sidste varmtfølte Læreord, som Professoren sendte sin

Søn. Det var ellers Meningen, at Poul Marstrand i Sommeren 1873 skulde

have været paa en Rundrejse i Staterne for at tage et Overblik, inden han

vendte tilbage. Men den 25. Marts døde Faderen og i Maj Maaned var Sønnen

paa Vej hjem. Han var nu blevet Familiens Overhovede og skulde administrere

Arven for sine yngre Søskende.

Den største Del af Tiden i Amerika havde han arbejdet som Maskintegner

for The Danforth Locomotive and Machine Company i New York og herfra

havde han faaet det Vidnesbyrd, at han var »an excellent draughtsman and a

perfeet gentleman«. Foreløbig fik han Plads som Tegner paa Orlogsværftets

Maskinværksted, indtil Selvstændighedstrangen efter to Aars Forløb slog

igennem og han startede Maskinfabrikken paa Vesterfælledvej i Kompagni

med Peter Axel Schmith. De tog paa en og samme Dag Borgerskab som Jern­

støbere og Maskinfabrikanter. Om Firmaets Skæbne under vekslende Kaar,

først som Schmith & Marstrand, siden som Marstrand & Rubow og tilsidst

inden Sammenslutningen under Titan som Marstrand, Helweg & Co. er der

foran fortalt. Omstændighederne var skiftende. Begyndelsen var meget loven­

de, men saa kom der et Tidspunkt, det var ved at gaa helt galt, og Situationen

blev kun reddet ved at Marstrand solgte og pantsatte sine Malerier og flyttede

ud i et lille Hus i Valby. Siden gik det lidt op og ned og først med Helwegs

is*

273