279 / 327
net paa den 0 , der er dannet mellem Lynetten og Holmen. Her nærer man
store Forhaabninger til denne Sag, og der vil blive Anvendelse for mange
gode Kræfter, saa at Du sikkert der vilde kunne faa en Fremtid.« Hvad Søn
nen foretog sig, vandt i Almindelighed Bifald hos Faderen, ogsaa da han efter
et toaarigt Ophold vilde vende hjem igen. Faderen havde netop ønsket han
skulde have to Læreaar i Amerika for at faa Kendskab til, hvad de dygtigste
Folk derovre kunde præstere, ofte ved selv at arbejde sig frem, hvilket maatte
kunne udvikle hans egne Evner, saa han ogsaa selv fik Lyst til at tage fat paa
større Opgaver. Faderen havde ofte udtalt sin Glæde over, at Poul Marstrand
ikke blev helt opslugt af Begejstring for det Fremmede, at han saa den gamle
Verden besad Værdier, som den ny ikke havde. »Nu,« skrev han den 16.
Februar 1873, »glæder jeg mig til, at Du helst vil vende hjem igen og
h e r
anvende den indsamlede Erfaring og tjene Dit Fædreland.« Ofte nok havde
Faderen understreget, at man skyldte alle Kræfter til Fædrelandet, selvom
man maaske nok havde godt af at prøve, hvad man duede til i det Fremmede,
hvor man maatte stole paa sig selv.
Og den Unge skulde snart faa Brug for sin Selvstændighedsfølelse. Brevet
af 16. Februar blev de sidste varmtfølte Læreord, som Professoren sendte sin
Søn. Det var ellers Meningen, at Poul Marstrand i Sommeren 1873 skulde
have været paa en Rundrejse i Staterne for at tage et Overblik, inden han
vendte tilbage. Men den 25. Marts døde Faderen og i Maj Maaned var Sønnen
paa Vej hjem. Han var nu blevet Familiens Overhovede og skulde administrere
Arven for sine yngre Søskende.
Den største Del af Tiden i Amerika havde han arbejdet som Maskintegner
for The Danforth Locomotive and Machine Company i New York og herfra
havde han faaet det Vidnesbyrd, at han var »an excellent draughtsman and a
perfeet gentleman«. Foreløbig fik han Plads som Tegner paa Orlogsværftets
Maskinværksted, indtil Selvstændighedstrangen efter to Aars Forløb slog
igennem og han startede Maskinfabrikken paa Vesterfælledvej i Kompagni
med Peter Axel Schmith. De tog paa en og samme Dag Borgerskab som Jern
støbere og Maskinfabrikanter. Om Firmaets Skæbne under vekslende Kaar,
først som Schmith & Marstrand, siden som Marstrand & Rubow og tilsidst
inden Sammenslutningen under Titan som Marstrand, Helweg & Co. er der
foran fortalt. Omstændighederne var skiftende. Begyndelsen var meget loven
de, men saa kom der et Tidspunkt, det var ved at gaa helt galt, og Situationen
blev kun reddet ved at Marstrand solgte og pantsatte sine Malerier og flyttede
ud i et lille Hus i Valby. Siden gik det lidt op og ned og først med Helwegs
is*
273