277 / 327
En paa sin Vis ligesaa
betydelig Skikkelse var Poul
Frederik Marstrand, helt
forskellig fra Hauberg, mere
en aandelig Begavelse og
ikke saa robust. Ogsaa hans
oprindelige Milieu var et
andet, skønt de begge stam
mede fra Bourgeoisiet, og
ikke selv havde arbejdet sig
opad. Poul Marstrand er
født den 13. Maj 1851 som
ældste Søn af Danmarks
berømte Maler, Professoren
Vilhelm Marstrand. I Barn
domshjemmet paa Charlot-
tenborg færdedes alle Da
tidens betydelige Mænd.
»Hans Moder var dybt mu
sikalsk, Sang og Musik tone
de gennem de billedsmykke-
de Sale. Men Tonerne var
ofte tunge, hans Faders
Stemningsliv var ujævnt, ofte mørkt, og Barnesindet prægedes deraf. De
mørke Toner dvælede i Baggrunden, de listede sig frem i Modgangs Tider, de
bestemte Grundtonen i ham, de trængte frem i Forgrunden, da hans Helbred
svækkedes, og tog al Magten tilsidst.«
En Kunstnernatur med ikke ringe Talent, slutter Jacob Marstrand, den
kendte Borgmester, sine Mindeord over Fætteren.
Poul Marstrand fulgte ikke noget Kunstnerkald. Han valgte et tungere
Værktøj end Penslen. Efter Moderens Død 1867 kom han i Smedelære paa
Frederiksværk.
Gennem Faderens Breve kan man i de følgende Aar følge hans Udvikling
og lære at kende de Formaninger han fik — om Orden og Flid og en hensyns
fuld Omgang med Mennesker. Men holdt Faderen ikke af at høre, at han ikke
dansede — saa syntes han, han godt kunde have ladet Brændevinsflasken blive
hjemme paa de Ture, han foretog fra Frederiksværk, Ture som ellers vandt
271
Poul Marstrand.
Maleri ca. 1870 af Vilh. Marstrand.