272 / 327
om 9 Timers Arbejdsdag. Paa den anden Side var Hauberg til Tider selv forud
for sine Kolleger, som da han i et Møde i Fabrikantforeningen i Marts 1898
havde hævdet sit gamle Standpunkt. Man maatte gøre sig klart, at en Minimal
løn var uundgaaelig i Længden, nemlig en Eksistensminimalløn, altsaa Satser,
hvorefter Arbejderne nødvendigt maatte lønnes, da de ellers ikke kunde op
holde Livet.
Modsætningen mellem Jernindustriens Mænd og Niels Andersen og hans
Tilhængere var kommet tydeligt frem paa Generalforsamlingen i Arbejds
giverforeningen i April 1898, og Jernfabrikanterne stemte blankt, da Besty
relsen krævede et Tillidsvotum, en Udtalelse om at Forliget 1897 ikke var et
Nederlag.
Efter at Haubergs Læge havde meddelt ham, hvor alvorlig hans Helbreds
tilstand var, følte han sig helt slaaet ud og fratraadte som Formand i Fabri
kantforeningen i 1903. I det Aar lykkedes det endelig at blive enige med
Smedeforbundet om de saalænge omstridte Værkstedsregler, og Foreningen
havde faaet sin egen Bygning paa Nørrevold. Hauberg har selv under det let
gennemskuelige Pseudonym S. C. H. givet en Fremstilling af Fabrikantfor
eningens Historie i de første 19 begivenhedsrige Aar. Han skrev den færdig i
Julen 1903, havde travlt fra Morgen til Aften for at komme til Ende med
Manuskriptet.
I Længden lod han sig dog ikke gaa paa af sin Helbredstilstand. Aarlige
Baderejser til Nauheim bragte ham Rekreation og allerede 1906 var han atter
inde i Organisationsarbejdet, nu som Medlem af Arbejdsgiverforeningens
Hovedbestyrelse, og han blev, da Niels Andersen Aaret efter som Formand
blev afløst af Rostrup, Foreningens Næstformand.
Han blev ikke netop hilst med Glæde fra alle Sider: Lockout-Manden
Hauberg, Ulykkesfuglen Hauberg, Jern- og Blodmanden Hauberg — var
Betegnelser, som Arbejderpressen hæftede paa ham, mens Extrabladet mente:
Det er et Held, han kun er blevet Næstformand og Rostrup Formand. Denne
var i hvert Fald, som Haandværksmestrenes Repræsentant en — omend
noksaa beskeden Modvægt — til Industriherrerne, Storfabrikkerne, Million
aktieselskaberne. Og navnlig beskyldte man Hauberg for U fredelighed og
Kamplyst — Konflikt var hans Livs Løsen. Mens man fra modsat Side tvært
imod fremhævede hans store Forhandlingsevner.
Det sidste synes nærmest at blive bekræftet, da Hauberg allerede Aaret
efter stod sin første Prøve som Forhandler. Han var med i det Mæglings
udvalg, ved hvis Virksomhed den truende Storlockout blev afblæst. Men
2 6 6