Hauberg blev Student fra Akademiet 1867 og Aaret efter cand. phil., en
Titel, han i sine yngre Dage altid smykkede sig med. Han studerede nogle
Aar paa den polytekniske Læreanstalt, indtil han i 1872 tog Plads ved Anlæg
get af Kalundborgbanen, men samme Aar blev han ansat som Prokurist ved
den Maskinfabrik ved Vestervoldgade, som hans Fader havde købt Part i og
af hvilken han selv fra 1879 blev Medejer. I Aarene 1874-75 havde han
været i Skotland for at uddanne sig praktisk og som Konstruktør arbejdet paa
en større Maskinfabrik. Her havde han ogsaa lært sin første Hustru Elisabeth
(Lizzie) Thomsen Bruce at kende. De blev gift i Edinbourgh 1875 og bosatte
sig i København, hvor deres to Smaapiger blev født. Efter den sidste Fødsel
fik den unge Moder Barselfeber og døde. Hauberg tog sig Tabet meget nær
og var i en Aarrække stærkt interesseret i præventive Foranstaltninger mod
det Onde, som Barselfeberen dengang var, han skrev i Bladene derom, ja
udgav en Piece i samme Anledning. Han greb i det hele taget gerne til Pennen,
baade i den ene og anden Anledning, og hans Indlæg var ordrige, men vel
tournerede og sagligt underbyggede. Hans skriftlige Efterladenskaber, der maa
have været meget omfattende, er desværre for Størstepartens Vedkommende
gaaet til Grunde. Der existerer kun nogle Brudstykker af de Dagbøger, han førte,
og en Kopibog fra hans yngre Aar 1880-86. Det er en Fryd at gennemlæse den,
ført som den er, med hans faste og sirlige, naturligvis tidsprægede Haand.
Da der foran er talt om hans industrielle Virksomhed, hans mangeaarige
Ledelse af T itan og Forgængere, skal her kun de vigtigste Aarstal nævnes.
1879 blev han Medindehaver af Maskinfabrikken sammen med Hellerung,
men opgav Kompagniskabet til Nytaar 1885 og byggede det følgende Foraar
sit eget Etablissement paa Tagensvej. 1888 blev denne Fabrik solgt til A/S
Koefoed & Hauberg, hvis Enedirektør han var, indtil Firmaet i 1897 overtog
Marstrand, Helweg & Co. og Hauberg maatte nøjes med den ene af Direktør
posterne i A/S Titan. Efter Branden 1900 blev han derpaa Direktør for Centri
fugefabrikken indtil Udgangen af 1915.
Hauberg var i sine yngre Aar politisk interesseret, opstillet til Borgerrepræ
sentationen i 1893, ganske vist uden at opnaa Valg, og han var i Begyndelsen
af 90erne Formand for Toldreformforeningen, der virkede for en Revision af
Toldloven. Skønt Industrimand var han imod Beskyttelsesforanstaltninger og
Tilhænger af en vis moderat Værditold. Han var ikke bange for at sige sin
Mening, selv om en saa højt anset Modstander som Tietgen: »For mig er
Tietgens Taler og Foredrag altid uden nogensomhelst Autoritet,« udtalte
han 1894 i et Interview.
264