Efter at Helweg havde opgivet Formandsstillingen i Fabrikantforeningen,
blev han Medlem af selve Arbejdsgiverforeningens Bestyrelse. Og selvom han
traadte ud allerede et Aarstid efter, saa har han paa anden Maade i stor
Udstrækning deltaget i det faglige Foreningsarbejde. Hans Tillidshverv gen
nem Aarene er mange. Han var fra 1898 til sin Død Medlem af Arbejdsforsik-
ringsraadet, og fra 1899 af Bestyrelsen for Den tekniske Forening, fra 1904
som Næstformand. Han var i 1909 med til at stifte »Dansk Arbejde« og fra
Begyndelsen indtil 1922 Medlem af Bestyrelsen. Man roser ham fordi han
tidligere end nogen anden forfægtede denne Sag i sin Kreds. Siden var han
saa atter Medlem af Fabrikantforeningens Bestyrelse 1905-09 og derefter
1919-20 atter Formand, det sidste Aar Sammenslutningen eksisterede i den
gamle Form. Helweg var saa 1922-25 Formand for Jern- og Metalindustriens
Sammenslutning, ligesom han fra 1923 blev Næstformand i Industriforenin
gen. Og samme Stilling indtog han fra 1915 i Industriforeningens Repræsen
tantskab, som han var traadt ind i 1911. 1920 blev han Formand, samtidig
med at han indtraadte i Industriraadet. Ogsaa helt offentlige Hverv har han
siddet inde med paa Grund af sin faglige Indsigt. Hertil kan dog ikke regnes
hans Tid i Frederiksberg Kommunalbestyrelse 1896-97, hvor han blev valgt
ind som Højremand og maatte træde ud, fordi han flyttede fra Kommunen.
Men i 1906 blev han Medlem af den Kommission, der udarbejdede Forslag til
den første Stærkstrømslov, og 1912 sad han saavel i Toldforordningskommis
sionen som i et Udvalg, der skulde forhandle med Udenrigsministeriet om
Afsluttelse af Handelstraktater med fremmede Lande. 1919-27 var han
Medlem af Forsikringsnævnet, og 1923 blev han handelskyndigt Medlem af
Sø- og Handelsretten, samt Medlem af Københavns Havnebestyrelse, og Aaret
efter Medlem af Likvidationskomiteen for Diskonto- og Revisionsbanken.
N aar hertil kommer, at Helweg var Bestyrelsesmedlem i adskillige Aktie
selskaber, Carl Lunds Fabrikker, A/S Kruckow-Waldorff, Det danske Kul
kompagni, A/S Laurids Knudsens mekaniske Etablissement, og at han sad i
Direktionen for Københavns Hipodrom, er det forstaaeligt, at hans Tid var
stærkt optaget. Han var i fuld Aktivitet, bogstavelig talt uden Afbrydelse
Dagen igennem, »uden at det Utal af Møder, Bestyrelser og Kommissioner,
han havde at gøre med, tilsyneladende satte noget Spor i hans kraftige Kon
stitution.«
Først i hans sidste Aar gjorde Alderen sig efterhaanden gældende uden at
han vilde slippe noget af Hænde: »hans virksomme Natur kunde ikke finde sig
1Ro — han maatte have Fingeren paa Industriens Puls for at føle sig tilfreds«,
278