55 / 198
— 4 8 -
et Sammenstød med den et Par Aar ældre Industriforening.
A t der fra Begyndelsen af existerede et Modsætningsforhold
mellem de to Foreninger, er givet; thi skjønt Ordningen af
Næringsforholdene ikke var opført paa Industriforeningens
Program saaledes som paa Haandværkerforeningens, kunde
der dog efter den førstnævnte Forenings og dens ledende
Mænds Optræden ikke være Tvivl om, at den indtog et
endog meget frisindet Standpunkt i dette Spørgsmaal.
Men ligesom der i Industriforeningens Bestyrelse sad Haand-
værkere, der paa ingen Maade vilde en absolut Næringsfrihed,
saaledes var Haandværkerforeningen, som paapeget, heller
ingen Forkæmper for den ubetingede Fastholden ved Lavs
væsenets gamle Former; der var i den Repræsentanter for en i
konservativ Aand holdt Revision af Lavsvæsenet, og som sam
tidig krævede Fremskridt og Oplysning for Haandværkerne.
De to Foreninger kunde altsaa paa mange Punkter mødes, og
Haandværkerne i dem mødtes da ogsaa. A f Industriforeningens
Stiftere blev Bagermester
Scherfig
og Hofblikkenslager
Fritz
Meyer
to af Haandværkerforeningens tidligste Formænd, og
betegnende er det endvidere, at Industriforeningens egentlige
Stifter
J. B. Dallioff
, meldte sig ind i Haandværkerforeningen
den 21de Februar 1848, altsaa paa et særligt bevæget Tids
punkt, ligesom ogsaa Haandværkerforeningen gjorde ham
til sit Æresmedlem den 23de Februar 1876, altsaa længe
føl' Industriforeningen tænkte paa noget Saadant. Gjentagne
Gange sad de samme Mænd samtidig i de to Foreningers
Bestyrelse, hvad der f. Ex. var Tilfældet i den Periode, der
gik umiddelbart forud for Næringslovens Tilblivelse. Som
et Bidrag til Belysningen af Forholdet mellem de to
Foreninger kan forøvrigt anføres, at i Marts 1847 vedtog