72 / 198
foreningen.
Industriforeningen begyndte ogsaa at røre
ved dette Spørgsmaal. Allerede i 1846 havde den tilsendt
Stænderforsamlingerne i Roskilde og Viborg et Andragende
om at formaa Kongen til at lade foretage en almindelig
Revision af Næringslovgivningen, og da derpaa Lavskomite
ens Indstillinger forelaa, og kort efter en ny politisk Periode
tog sin Begyndelse, vilde ogsaa den udtale sig. Højst sand
synligt er det, at den desuden blev dreven frem af et
Hensyn til den yderligtstaaende Haandværkerdannelsesfor-
ening.
Den Foranstaltning, som den foreslog, ser ikke over
vættes farlig ud, men den brød med et væsentligt Princip
for Lavsordningen. Den kom frem i Begyndelsen af Aaret
1848 i et Andragende til Justitsministeriet om, at det ved
en provisorisk Bestemmelse maatte tillades, at Svende af
forskjellige Lav lod sig benytte som Medhjælpere af hvilke
som helst Mestre udenfor deres eget Lav til Udførelse af
alt haandværksmæssigt Arbejde, hvortil disse Mestre over
hovedet vare berettigede. Dertil knyttedes da den Bestem-
O
melse, at Mestrene paa sædvanlig Vis skulde være forpligtede
til at indestaa for Svendenes Bidrag til deres respektive
Lavskasser.
Dette Andragende fremkaldte en Storm i selve Industri
foreningen, hvor Lavsvæsenets Tilhængere som en Protest
derimod tog Anledning af, at det var fremkommet fra Re
præsentantskabet, til — gjennem en Lovforandring —at ville
forhindre dette i fremtidig paa egen Haand at kunne indsende
lignende Andragender. Men endnu stærkere var naturligvis
den Harme, det fremkaldte i Haandværkerforeningen, hvor
det betegnedes som „et ubeføjet Indgreb fra Industrifor