74 / 198
- (57 -
else gjorde sig gjældende, „at man strængt burde holde paa
det Nærværende for at miste saa Lidet deraf som muligt“,
og dette bevirkede atter „at man gjorde Modstand paa
mange Steder mod Ting af ganske ringe Betydning“ . Men
til Undskyldning for denne Optræden fremhæves da tillige
den hensynsløse Maade, hvorpaa mange af Lavsordningens
Modstandere og Reformatorer optraadte. „Uretfærdige Be
skyldninger og overdrevne Fremstillinger af enkelte Mangler
krænkede især mange af de hæderlige Mænd, der styrede
Lavenes Anliggender, og bidrog til, at der viste sig større
Utilbøjelighed til at indgaa paa Forandringer, end det egent
lig var klogt og gavnligt for Sagens Skyld“ .
Heri ligger da ogsaa en Forklaring paa, hvor lidet man
mærker til, at Haandværkerforeningen deltog i Behandlingen
af egentlig politiske Spørgsmaal. Man befandt sig jo nemlig
nu i det bevægede Aar 1848 og skulde altsaa vente, at og
saa denne Forening blev stærkt greben af Tidens Bevægelse.
Men det var ikke Tilfældet. „Varetagelse afstandens parti
kulære Interesser var Hovedformaalet“, og netop fordi disse
Interesser repræsenterede et Standpunkt, der ikke gik
med Hovedstrømmen, er det forstaaeligt, at man ikke møder
Haandværkerforeningen eller dens Mænd som virksomt del
tagende i Bevægelsen. Helt udenfor denne kunde den dog
ikke blive. Det var Spørgsmaalet om Valgloven, som fik
Foreningen til at deltage i den politiske Bevægelse, idet
den optraadte som Talsmand for Haandværksmestrene, men
dens Virksomhed i denne Retning er slynget ind i dens fort
satte Optræden i selve Næringsspørgsmaalet, paa hvis Løsning
den sejrende politiske Retning fik den afgjørende Indflydelse.
Det er interessant at se, hvor stærkt Tidens Frihedsbevæ