240 / 311
238
L ek to r i Mineralogi ved Universitetet 1823, ved So iø
Akadem i 1828, død 1841. Bredsdorff, de r om tales
som en up rak tisk , men overm aade elskværdig og re t
sindig Mand, h a r efterladt sig en Mængde Skrifter om
m ineralog iske, bo tan iske, geografiske, h isto riske, sprog
lige Em n e r, de rib land t »Om Aarsagen til Sprogenes
Fo rand ringer« (1821), udgivet igen af V ilhelm Thom sen
1886 i Anerkendelse af, hvorledes B redsdorff »med
sto r K larhed , om end i al Korthed«, h a r frem d rage t
de Synspunk te r til Fo rstaaelse af et Sprogs F o ra n
dring, som den senere Sprogforskning e fterliaanden
h a r indset. Ved sine Skrifter om R un e rn e h a r h an
ført G ranskn ingen ind paa nye B ane r; h an v a r den
første, der hævdede, at den ko rte R une ræ kke vai den
vngre og i sin A fhand ling om G u ld h o rn sru n e rn e
h a r h a n læst og fo rk laret disse paa ud tømm end e
Maade.
H e c t o r F r e d e r i k F s t r u p ,
A lumne 1812—17, tød t
1794, S tuden t 1810, theologisk K and idat 1815, Dr.
phil. 1817, L ek to r i Geografi, H istorie og Statistik ved
Sorø Akadem i 1822, D irek tø r for Akadem iet 1831,
købte H e rregaarden Kongsdal ved Sorø, tog sin Af
sked 1837, v a r S tæ nde rdepu te re t i Roskilde 1840—44,
døde 1846. E strup va r meget v irksom baade som
Læ re r, Depu teret og Godsejer og som h isto risk F o r
fatter. F ø r nogen anden dansk H isto riker hævdede
h an D anm arks Ret m ed H ensyn til Slesvig (»Om
Slesvigs og Holstens Uadskillelighed efter Fo rsik ring s
ak te rne af 1460«. 1832) og op rettede et Legat for en
Docent i slesvigsk Lovkyndighed ved Universitetet for
at drage slesvigske S tuderende til København . — F o r
uden dette Legat stiftede E strup flere and re , d e rib land t
et til Valkendorfs Kollegium (S. 204, 220).