ValkendorfsKollegiumsHistorie

237

Kæ rligheden bor, den er for h imm elsk for den faldne

Jo rd« . — E fter Udgivelsen af »Procne« blev Inge

m an n ang rebet af en heftig Febersygdom , der af

kræftede ham i den Grad, at han ikke va r i Stand

til at gaa ene over Gulvet. U nder Indv irkn ing h e ra f

n a a r h an H ø jdepunk te t af Sygelighed i sit Epos »De

so rte R iddere«, d e r ind eho ld e r han s Verdensanskuelse

i — som h an senere siger — »en Række af symbolisk-

fantastiske Tankeb illeder« , som »mere ligner Skyggerne

fra en L an te rn a magica end N atu ren s og Menneske

livets Spejbilleder i den objektive Digtnings Kilde«.

Dette Digt g jo rd e det stæ rkeste In d try k paa G rund t

vig, der fra da af v a r hans svorne Ven og kraftigt

gik i R reschen for ham mod J. L. Heiberg, da denne

i »Julespøg og Nytaarsløjer« spottede over den Inge-

m ann ske Sen tim en talitet i »Varners poetiske Van

dringer« og i T ragedien »Rlanca«, der ved sin Op

førelse paa det kgl. T ea te r 1815 blev en Taaresucces

af første Rang. Samme Aar »Rlanca« udkom , skrev

den meget p roduk tive Digter T ragedien »Masaniello«,

de t bibelske D ram a »Røsten i Ørkenen« og Trylle-

spillet »Reinald U nde rba rne t« ; Aaret 1816 bragte fra

hans H aand T raged ierne »Hyrden af Tolosa« og »Løve

ridderen« sam t D igtsam lingen »Julegave«. Det fo rtjener

at fremhæves, al foruden alle disse hype rrom an tiske

Digtninge stamm e r ogsaa Sangen »Vift stolt paa Ko

dans Rølge« fra Ingem ann s A lumnetid. — Denne ud

løb i 1816, og sn a rt efter fulgte Ingem anns U den lands

rejse, fra hv ilken h an vendte tilbage baade sundere

og m odnere end i S tuden te rtiden paa Valkendorfs

Kollegium.

J a c o b H o r n e m a n n R r e d s d o r f f ,

Alumne 1812—17,

født 1790, S tuden t 1809, theologisk Kandidat 1814,