66 / 205
62
ikke kunde naa videre trods al Flid og trods alle høje Idealer. Han
vidste bestemt, hvordan en Student skulde være, — og var han
anderledes, ansaa han det for umuligt d. e. ikke eksisterende. Han
var ivrig Venstremand og samtidig yderst kongeligsindet. Samme
N. N. blev af nogle Kollegaer indbudt til Fest en Aften paa Læse
stuen, en Fest for Kongehuset. — Han mødte, og da Punchen var
paa Bordet, blev der først holdt Tale for Kongen, dernæst for D ron
ningen, Kronprinsen og Kronprinsessen o. s. fr. N. N. var ovenud
lykkelig, raabte ivrigt H u rra og stod op og fremsagde et Digt, som
han havde skrevet for Lejligheden. Det lød saaledes:
Der ligger et Hus i Set. Pedersstræde
Just ikke i den lige Kæde.
Det ligger lidt temmeligt frit,
Det kalder Studenten sit.
Der bor baade du og jeg
Paa vor Vej
Ud til det danske Folk
Som det godes Tolk.
Og mod dette vort Maal
Med en Vilje af Staal
Skaal!
Imidlertid var der gaaet et P a r Timer, da en af Indbyderne
laasede Læsestuedøren, aabnede Vinduet til Haven og forsvandt
der igennem, idet han sagde »Godnat«, flere fulgte efter, men N. N.
vægrede sig ved at gaa den Vej, — thi sagde han:- Ln Student
kryber ikke ud af et Vindue. Alle forsvandt, N. N. var ene tilbage
Fn halv Time efter forbarmede Manden med Nøglen sig over ham
og lukkede ham ud.
Atter og atter blev der drevet Løjer med ham. Nyankomne til
Kollegiet ynkedes over ham. Jeg gik i sin Tid ind til ham og bad
ham ikke tage Hensyn til Drillepindene. Men han blev mere ra
sende og var ved at gribe til Haandgribeligheder. Man maatte op
høre med gode Raacl. Hans uforgribelige Mening var denne: Ln
Student kan ikke handle, som her handles. Han benægtede Fakta
Det hændte da, at en nyankommen Alumne, som senere blev vel
kendt som Præst i Hovedstaden, ynkedes over N. N. og klagede