68 / 205
64
Sal en Snor ned, Slaabrok og Hovedtøj blev trukket op, en anden
iført det, Døren aabnedes, samme Skikkelse igen, der med Gravrøst
sagde: »Underlig, underlig«. N. N. blev mere og mere lammet. Alle
6 slap paa denne Maade ud. —
Kollegieinspektor fortalte løs om disse Løjer, medens Eforen lo
hjerteligt og skrev følgende til Opslag paa Læsestuen:
* »Jeg har intet imod, at De h ar det livligt, dog forbydes det at
sætte N. N.s Navn i Forbindelse med et Damenavn.«
Vækkerforeningen holdt undertiden ved Sommertid Skovtur for
de indkomne Bøder. Jeg mindes særlig en saadan, ved hvilken vi
havde medbragt Mad, som vi spiste i Skoven. Hen paa E fterm id
dagen samledes vi til et Punchegilde et eller andet Sted, hvor der
var Borde og Bænke samt varmt Vand paa Maskine. — Saa blev
der holdt Taler og raabt Hurra. Os ukendte Skovgæster samlede
sig temmelig nær ved og blandt disse ikke faa Damer. — Da holdt
en en Tale om det smukke Køn, nu tror De straks, at det gælder
Damerne, men De tager fejl. Se Dem om her i Skoven, se hvad N a
turen fortæller os. Er ikke Kronhjorten kønnere end sin Kone, er
ikke Hanen kønnere end Hønen, er ikke Spurvefatter kønnere end
Spurvemutter? Tror De virkelig, at det er lige det modsatte i Menne
skeverdenen? Det er netop saaledes ogsaa i Menneskeverdenen, —
altsaa udbringer jeg en Skaal for det stærke og smukke Køn, og
nu ved De, hvor De skal finde det. Der var maaske lidt betænke
ligt i Rækkerne, men det endte i Latter og Hurra. Sikkert er det,
at vi drog glade hjem, styrkede til vor daglige Gerning. De fleste
paa Valkendorf passede omhyggeligt deres Studier, deres Manuduk
tionstimer, thi ikke faa af os maatte øge vore Indtægter ved at
undervise; selv underviste jeg i Engelsk og Hebraisk. —
Og det, som jeg har anført om N. N., kom os alle til Nytte, thi
det gav Afveksling og Lyst til at tage ivrigt fat imod det Maal,
som N. N. pegede paa, men som han ved sin Særhed ikke kunde
naa frem til.
Jeg ser da med Glæde og Tak tilbage til Valkendorftiden og
vilde gerne være blevet der i det Aar, jeg endnu havde Ret til, men
Forholdene tillod det ikke.
Vel kunde det hænde, at der en enkelt Gang blev lagt hemrne-