69 / 205
65
lige Planer dybt i Undergrunden, men de svandt alle lige saa ha
stigt, som de opstod.
Lystighed og Smil dræbte alt sligt. — Hvem kunde tænke paa
sligt, naar der dannedes en »Konservativ Vækkerforening« paa 4
Medlemmer. Den ene var Formand, den anden Kasserer, den tredie
Kontrolør. Der fandtes kun et almindeligt Medlem, nemlig N. N.,
som blev ene om at vække Kl. 10 Form. Denne konservative For
enings Dage var snart til Ende.
Siden jeg forlod Valkendorfs Koil. 1887, har jeg været i uaf
brudt Virksomhed som Kapellan i l 3/4 Aar, derefter som Sogne
præst i Frederikssted, St. Croix, i Ranum og de sidste 29 Aar til
1928 i Sengeløse. Som p. emeritus har jeg ligeledes været fuldt op
taget i 10 Aar —— dels med Præstegerning, dels med Havedyrk
ning og haaber at faa Kræfter til at fortsætte til den sidste Stund
Livet er da ej saa svært, Døden ikke heller.
JOHS . N O R D EN TO FT
1888— 1893.
Tilskyndet dertil ved en Anmodning fra Valkendorfianersainfun-
det om at skrive noget om min Tid paa Kollegiet har jeg gennem-
gaaet Læsestueprotokollerne fra Oktober 1888 til Marts 1893. Efter
at have gjort dette, føler jeg mig lidt usikker. Skal jeg med Kingo
sige: »Min Ungdoms Ufornuft og Brøst — o, Herre, du forgiette«?
Eller har jeg Lov til at anslaa en lysere Tone og med Hostrup
sige: »Lad det bryde, lad det gære — stem ej Strømmen, taal dens
Brag — den skal bære — Grøde til en Sommerdag«?
Under alle Omstændigheder maa jeg finde adskillige af mine
Udtalelser i de nævnte Protokoller meget grønne og umodne — men
jeg var da ogsaa kun lige fyldt tyve Aar, da jeg kom ind paa
Kollegiet, efter at være bleven Student godt tre Aar før (altfor tid
ligt) . Jeg maa beklage, at jeg i min Kollegietid ikke kendte Alex
ander Kiellands kloge Raad til hans Søster, der drev noget Journali
stik: »Du maa ikke lade Bomberne springe i dine O rd; de skal
springe i Læserens Sind«. I saa Fald var der dog maaske blevet
Valkendorfs Kollegium
5