81 / 205
7 7
mindes jeg ikke nogen våd og kold sommer fra min alumnetid
1894—97.
Foruden de allerede nævnte boede i de år på »Valkendorf« bl. a.
den af os alle højt skattede
Julius Hein,
nu lektor i Birkerød, den
gang i besiddelse af en betydelig lyrisk åre og et stort talent som
barok visedigter. Endvidere den for sin videnskab og sine idealer
højt begejstrede, senere meget kendte tuberkuloselæge, dr. med.
Kier-Petersen,
plantefysiologen, prof.
Fr. Weis,
historikerne
Johs.
Linclbæk
(død som stiftsskriver i Roskilde) og
Johannes Knudsen,
teologen
Chr. Henriksen
og
H. F. Rasmussen,
dermato-venerologen
C.
Engelbreth,
sygehuslæge
Østerbye.
Fra min Tid er det umuligt ikke at omtale
P. K
.
Thorsen,
den
gang forlængst magister og bortflyttet fra kollegiet, allerede da en
berømt sprogmand. Fian har haft sin gang som »extern« i mindst
15 år, elsket, hundset og »mishandlet« af de vekslende beboere, det
uundværlige bindeled mellem fortid, nutid og fremtid, alles burleske,
smækfede, usoignerede ven, snusende efter aftensmad og et lille lån
»til den første«, fast udnævnt til »protector loci«, grundet på hans
hele fremtoning, særlig som megalopyg, og på en vanemæssig for
døjelse. På kollegiet overstråler hans popularitet, fæstnet gennem
en rekord-årrække, utvivlsomt alle andres.
Lykkelige var for mig de 3Va år på Valkendorf i ungdom,
sundhed og livsglæde. De skænkede mig arbejdsro og godt kamme
ratskab, et uvurderligt samvær med unge mænd på samme stade.
V. HOLTEN -BECHTOLSHE IM
1898—99.
Da jeg kom ind paa Kollegiet, var den fremragende Historiker
Professor Ed. Holm Efor. Paa selve Kollegiet herskede en vis uro
lig Stemning og betydelige Modsætninger mellem forskellige Dele
af Alumnerne. Eforen havde bl. a. udnævnt adskillige ældre Stu
derende, der i nogle Aar havde været slaaet ud af Studierne, vel
af Sympati for udtalte Ønsker om at faa en Linje ind i deres T il
værelse. Blandt disse havde nogle efter Færden trindt om i Livet