77 / 205
7 3
bl^v hilst med bifald, og det formindskede på ingen måde vor ag
telse for ham.
Det store fremstød under Thomsens regering var indretningen af
tennisbanen. Det var i tennisspillets barndom, omtrent på samme
tid som kong Gustav indførte det i Sverige. Ophavsmanden var vist
Axel Mossin, som kendte det fra Herlufsholm, eller måske Prip,
som havde set det i Sorø. De var ialfald de ivrigste for at få banen
indrettet, og forholdene her var jo langt bedre end på Elers kolle
gium, hvor de snart fulgte vort eksempel. Der var fuld plads for
tomandsspil og næsten fuld plads for firemandsspil. Spillet blev
overordentlig populært, hvad jo ikke var underligt, da det i sig
selv giver en ypperlig motion og dertil var en billig fornøjelse, når
man tog til takke med en af de fælles ketsjere. På alumnebilledet
ser man foruden de to ophavsmænd også Niels Christensen, Lasson
og Panduro forsynede med ketsjere, så en af dem må have haft en
privat.
Tennisspillet medførte endnu et fremskridt. Det var jo endnu i de
tider, da man (selv Georg Brandes) for at pleje sin personlige ren
lighed måtte gå hen til Trinitatis kirke og tage sit damp- og styrte
bad; bad i lejligheden var en stor sjældenhed, og kollegiet var ikke
absolut forud for sin tid. Men efter en god tennismatch trænger
man afgjort til en afskylning, helst uden at skulle gå for langt.
Inspektor lagde sig i selen og fik virkelig eforen, prof. Edv. Holm,
overtalt til at lade indrette et koldt brusebad på loftet. Det var vel
nok en behagelighed.
Naturligvis styrkede en sådan bedrift inspektors anseelse, og det
var ikke hans eneste. Vore naboer ud mod Larslejstræde ansøgte
om at få lov at sætte vinduer ud mod kollegiehaven og fik tilladel
sen. Men da naboungdommen viste tendens til at sidde i vinduerne
(og måske endda håne os), skred inspektor ind, og vinduerne måtte
igen tilmures.
Derimod var det nok haveinspektor, der fik anskaffet en hænge
køje til det skyggefulde hjørne ud mod St. Pederstræde. Jeg kender
denne behagelighed af egen erfaring, for i sommeren 1892 lå jeg i
den og læste Såbys ordbog igennem fra ende til anden for at ud
drage ordene på -else. Det var en drøj læsning, men hængekøjen