Previous Page  150 / 173 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 150 / 173 Next Page
Page Background

1 4 4

A r b e jd e v e d Pulten, h v or han ofte var besk jæ ftiget in d ­

til K lo k k e n ni om A ften en , inden han fik T id til sit

M iddagsm aaltid.

Saaledes en d te d ette fra først til sidst spæ n d en d e,

travle A ar.

D e t var b e g y n d t m ed de glad este F or-

haabninger,

led saget a f glim rende B ryllupsfestligheder

o g havde for B rod er væ ret i høj G rad sm igren d e o g

g læ d eligt v ed h eld ig udførte F orretn in ger for v ort K o n g e ­

hus

M en nu v ed A arets Slutning bar A lt S orgen s o g

B ekym rin gen s sorte F arve, truende S k y er trak sam m en

o v e r den nylig klare, solb elyste H im m el for D anm ark —

en n y K rig stod for dets D ør.

D en 8de Januar 1864 n ed k om Prindsessen af W a les

m ed en Prinds, en stor G læ de for de E n gelsk e o g de

D an ske.

M en m ørk e B egiven h ed er truede D anm ark.

D a K rigen var uundgaaelig, b e g y n d te strax A lle h er­

h jem m e at arbejd e for S o ld a te rn e ; flere D am er op retted e

en K o m ite e for Indsam ling a f U ld sager til S oldaterne, o g

man h en ven dte sig herfra til min S øster E leon ore, der frem ­

deles var i L o n d o n h os v o r B rod er, m ed O p ford rin g om

at interessere sig for at sam le B idrag i E n glan d i sam m e

Ø jem ed .

H un u dstedte da et Cirkulæ re

sendt til alle

D an ske derovre, o g denne Indsam ling indbragte 42 Pd. St.,

m en da den danske G eneralkonsul W esten h olz forsikkrede

h ende, at ifald hun vilde sæ tte sig i S p id sen for en

K om itee, vilde B etyd eligt kunde opnaaes, da m an alt

h avd e fo rsø g t at g jøre Indsam linger, m en fundet, at Ingen

ret vilde gaae ind paa S agen, m edm indre en D am e af

b ek jen d t N avn stod for Indsam lingen, saa to g hun det

under O vervejelse, o g efter F leres O pm untring beslu ttede

hun sig en d elig dertil.

H un siger i sit B rev til os af

22de Januar: »E n Plan er opstaaet h os m ig, nem lig,

eftersom vi m aae erkjende, at saafrem t K rigen ved varer

læ nge, vil d en n e Indsam ling ikke blive den sidste, hvor-