148 / 173
142
E fter det anstrengende A a r fulgte en sm ertelig S p æ n
ding for k om m en d e B egiven h ed er, der ogsaa snart k astede
deres m ørk e S k y g g e r forud o g b e b u d e d e langt m ere
besvæ rligt o g dertil utilfredsstillende A rb e jd e , end det
foregaaen d e h avde været.
Im idlertid h avd e M o d e r o g vi to S østre h jem m e i
D anm ark vistn ok en ikke m indre æ ngstelig o g trist Tid.
M isfornøjelsen, G jæ ringen blandt F o lk e t o g B ekym ringen
for, h vad F rem tiden vilde føre m ed sig, v o x e d e m ed
T y d sk la n d s A n m asselser o g truende Stilling.
M ed disse
blan d ed e F ølelser im ødesaae m an A n k om sten a f K o n g e n s
L ig . In gen vil vist glem m e den sorgfu lde D a g , da Skarer
a f sørgek læ d te F o lk strøm m ed e ud gjen n em G aderne til
T o ld b o d e n o g L a n gelin ie,
hvorfra og sa a min Søster
T h erese o g je g i en aaben V o g n saae S k ib et m ed
K o n g e n s L ig langsom t næ rm e sig.
D e t var en m ørk og
skyfuld, klam V in terdag.
Paa S kibets D æ k saaes en
Baldakin af S ørgedraperier, h vorunder K o n g e k iste n stod,
foru n derlige S væ rm e a f store, sorte F u g le fløj rundt om ,
følgen d e Skibet, som anede de, at her førtes et L ig.
A ften en s M ørk e d alede over B yen, forinden K isten naaede
C hristiansborg Slot, h v or vi h avd e erh old t A d g a n g for at
see S ørg etog et. H vilket S yn v e d d et u h yggelige, ustadige
Blus a f Fakler at see v or g o d e , nye K o n g e gaaen de
næ rm est Baaren, h vorp aa hvilede hans L ig , hvis b y rd e
fulde K ro n e han nu skulde bæ re, den lange, sorte S ø rg e
skare, L ivgard en m ed de sort om vu n d n e F aner, den
d æ m p ed e L y d a f M arschen i den stille, tavse A ften —
A lt b id ro g til at ryste Sindet, o g saa T an k en om det
T ru en d e, der laae i den nære F rem tid.
O g hvilke B e
given h eder fulgte ikke h erpaa!
A k , det vilde væ re vel,
om de kunde
udslettes a f M indernes o g H istoriens
G jem m e.
I disse B lade skulle de ikke have hjem m e,
undtagen h vor de uundgaaelig b erøre v o rt private Liv.