144 / 173
138
o v erg ik alle tidligere.
M in B rod er følte nem lig T ran g
til H vile o g S tyrk else for A a n d o g H elb red efter den
an stren gen de T id , han i saa m ange M aaneder havde
gjennem gaaet, o g beslu tted e derfor at g jø re en T o u r til
»the L a k e s «.
D en io d e A u g u st tiltraadte de R ejsen.
M in S øster E leon ora har altid væ ret min B rod ers m est
y n d e d e
L e d sa g e r paa hans
T o u r e ;
d e n ød derfor
b e g g e tilfulde disse E nglands dejligste E gn e.
Jeg vilde
øn sk e at kunne op ta g e min S østers sm ukke B reve fra
denne herlige T ou r, m en d et vilde føre m ig fo r vidt.
K u n enkelte Glim t a f hendes Skildringers rige Indhold
væ re det m ig tilladt her at gjen give. »E fter en uafbrudt
R e js e m ed Jernbanen fra 10V2 M orgen til 10 A fte n « —
skriver hun — »naaede vi til Penrith.
H æ ste D a g fort
satte vi R ejsen fra Penrith i
S tage Coach
m ed P ostillon
o g H orn o g i
det sk jøn n este V e jr til U llsw ater,
den
m est rom antiske a f alle S ø e r n e ; den erindrede m ig
gan ske om
»the H ud son H ig h la n d s
«,
de skjøn n este
F orm er af B jerge, som , da de ere d e næ rm este ved
G ræ ndsen, have i fjerne T id er tjent som V agttaarn
til
at u dspejde F jen d en ; m ed lidt Indbildningskraft kan
man tæ nke sig
» ®the beacon' lighted«
o g Signalet givet
fra d en ene B jergtop til den anden.
D et t o g o s en
T im e at sejle o p
ad den n e skjønne S ø til et sm ukt
C ottage-H otel,
h vor B jergen e slutte sig sam m en
om
S ø e n som v e d D elaw are W ater-G ap .
H er t o g vi en
lille K a lesch e til T o m ed et Par livfulde P on ies, som
K u d sk en fortalte vare de foregaaen d e D a g lø b n e afsted
i halvanden T im e,
føren d d e ku n de standses —
m ed
denne R ek om m an d ation fortsatte vi v o r R e jse til W inder-
m ere.«
M en det er for vid tløftigt at g ive Skildringen a f denne
herlige K jøretou r gjen n em de d ejlige E g n e til den endnu
dejligere v e d W in d erm ere, h v or de van drede om kring